så Tobias Bach, der kunne fordoble føringen. Kantspilleren mødte et godt indlæg fra Abdoulaye Camara.
- Oplægget i pausen var, at vi skulle ud og jagte et mål og ikke lade os falde i AB-fælden fra premierekampen. Vi scorer ret hurtigt det andet mål, og det er godt for holdet. Der er tendenser til, at HB Køge skaber for meget efter vores anden scoring, men vi holder vores clean sheet og får tre point, så det kan vi godt tage med videre, siger Mikkel Duelund.
- Vi har taget fire af de første seks point i en ny række, og vi bygger på vores hold med en solid præstation. Det er fortsat ikke alt, der sidder lige i skabet, men vi viser kvalitet i felterne i aften, og som hold bliver vi mere tydelige i, hvad vi gerne vil. Der er en del spillere på det her hold, inklusiv mig selv, der ikke har spillet Betinia Liga før, og vi bliver alle klogere på, hvilken form for fodbold, der spilles, og hvad der skal til, siger Mikkel Duelund.
Efter HB Køge venter et hjemmebaneopgør mod Hillerød. En modstander som vejlenserne også stod overfor i opstarten, da det på Vejle Stadion blev 2-1.
- Vi kan godt se, at de har fået en resultatmæssig svær start, men vi kender dem kun som et godt hold. De var herovre for et par uger siden og dengang bøvlede vi med dem. De løb et par farlige omstillinger på os og gjorde det til en kamp, hvor vi hele tiden skulle lukke deres hurtige spillere ned, samtidig med at vi skulle skabe noget med bolden mod en bagkæde der stod stærkt, siger Mikkel Duelund.- Men nu skal vi også vise, at vi har lært noget af sejren i Køge og den tro på egne evner den har skabt.
14