Vejle Boldklub - FC Fredericia 10.05.2026 | Seite 19

bolde. Det vil sige, at vi hele tiden skal hjem for at bygge op, og vi får aldrig spillet med de hurtige sideskift, der skal til for at rykke deres organisation, siger Lasse Nielsen.
VB-mulighederne var et godt hovedstød fra Duin, et afrettet spark fra Gammelgaard og et godt langskudsforsøg fra Vestergård.
- Vores pasninger mangler kvalitet, og dermed bliver vores spil for langsomt. Vi får aldrig udfordret deres stærke organisation, og efter deres føringsmål, så forsvarer de sig endnu dybere.
- Det vi kom med, var langt fra godt nok. Det var simpelthen for dårligt, at vi ikke kunne levere en bedre præstation. Det skal blive langt bedre i de sidste to kampe, siger Lasse Nielsen.
Situationen bliver lidt den samme allerede i den kommende spillerunde, når ligeledes nedrykningstruede FC Fredericia er modstanderen i Nørreskoven.
- Der skal mere indsats og mere kvalitet til, men først og fremmest så skal vi ud og levere mere. Hver enkelt skal komme med mere og dermed bliver holdet stærkere. Vi ved godt, at sæsonen langt fra er færdig, men vi skal finde et andet og bedre udtryk frem til de sidste to kampe.
- FC Fredericia er også et fint hold. Vi kender dem fra tre tidligere kampe, og det har været tæt til det sidste i alle kampe. Vi skal ikke lukrere på vigtigheden i kampen fra deres position, men fokusere på vores egen indsats. Den skal pege fremad, og vi skal ikke kunne sidde bagefter i omklædningsrummet og kigge ned i jorden, siger Lasse Nielsen.
19