På udebane
Seneste kamp: Ny deler på Monjasa Park, men begge mandskaber søgte en afgørelse
VB og FC Fredericia spillede for anden gang i sæsonen uafgjort i Fredericia, da klubberne i april afviklede sæsonens tredje naboopgør. Det var en monsterunderholdende kamp, som de to rivaler gav hinanden. Masser af chancer og optræk i en kamp som begge hold skulle vinde for at holde trit med konkurrenterne.
Felix Winther åbnede kontoen med et godt langskud og senere i halvlegen var Etim tæt på for hjemmeholdet. VB var kommet godt ud på Monjasa Park med et par friske forsøg, men med FC Fredericia-scoringen halvvejs skiftede momentum.
Efter pausen kom VB igen bedst ud, og netop indskiftede Gammelgaard udlignede til 1-1 efter få minutter. Gundelund spillede” GG” op i højre side og med højrebenet gjorde VB-topscoreren det til 1-1.
Få minutter efter var det så Duelund der bragte VB foran, da Hjulsager fandt ham foran feltet i en VB-omstilling.” Duen” svingede kanonen – 1-2!
Friday Eitim stod ikke tilbage for de to scoringer og allerede efter en times spil havde han udlignet til 2-2. Den stærke angriber tog et indlæg til sig og passerede Vekić til 2-2. Begge mandskaber søgte betingelsesløst sejren i slutningen.
FC’ s Johannesen var nærgående, men blev afvist af VB, og i den anden ende trykkede vejlenserne på efter flere dødbolde, men det blev uforløst ved 2-2. Et resultat der ikke rigtig hjalp nogen af klubberne …
13