Vejle Boldklub - FC Fredericia 06.11.2026 | страница 4

Jeg var som så mange andre til en fantastisk Legendeaften i DGI Huset. Det var vidunderligt at høre de 22 ikoners forskellige fortællinger om klubben, og når man mærker opbakningen og interessen herfor, viser det, at vi har en klub, som ikke findes så mange andre steder i landet.
Vores Akademi klarer sig godt med masser af talent på vej. Steen Thychosen, vores mangeårige akademichef, er trådt til side, og vi har valgt ikke at lave et en-til-en-skifte med det samme. Strategien er ved at blive eksekveret, det gode arbejde fortsætter, og så må vi se, hvordan vi på sigt griber det an organisatorisk.
Vi står desværre over for at skulle have ny groundsman efter at Ioan Harjau vender hjem til Rumænien for at tiltræde et meget spændende arbejde som baneudvikler. Vi er i fuld gang med at finde en afløser, og Ioan varetager baneplejen, indtil en ny groundsman er på plads. Anlægget af nye træningsbaner i VB Parken er en smule forsinket af vejret, men ibrugtagning forventes efter sommerferien 2027.
Fodboldverdenen er uforudsigelig, men overordnet set har vi en god trup uden akutte udfordringer. Der er dog altid plads til eventuelle nødvendige justeringer.
Nu står vi over for et lokalderby mod FC Fredericia, der samtidig også er en topkamp. Det er et opgør, jeg glæder mig til, for personligt forudser jeg, at det er de to kommende oprykkere, vi skal se fredag aften. Jeg forventer, vi viser, vi er klar, at vi er Vejle Boldklub, og at vi er på hjemmebane! Vi skal gerne som minimum være på niveau med og helst bedre end Fredericia, så vi evt. kan tage et godt afsæt i tabellen.
God kamp!
Vi udvider salgsafdelingen med en ny salgschef, idet Lone Marie Jessen tiltræder pr. 1. januar. Det er en del af strategien, at vi har brug for forstærkning her, så vi får ekstra fokus på sponsorsalg, ligesom Mads Bro Hansen får det overordnede ansvar for de kommercielle indtægter, såvel på privat- som på erhvervskundesiden. Alt med henblik på at udvikle forretningen Vejle Boldklub. Lone har rutine, indsigt og dygtighed i faget, og i og med at hun kommer fra Esbjerg fB, så ved hun, hvad det vil sige at være i et fodboldmiljø og i en traditionsklub. Ansættelsen skal gerne kaste flere sponsorkroner af sig, og det er i alt fald målbart, om det lykkes. Vintertransfervinduet står snart for døren.
4