inden vi kommer bagud på et rigtigt uheldigt mål. Vi rammer stolpen efter godt opspil, og vi er gode til at finde Wahid i åbningen, men vi får ikke slået kapital af vores udlæg. Da Vendsyssel får taget det indledende tryk af, så æder de sig stille og roligt ind i kampen og gør det både bøvlet og besværligt for os, siger Mike Vestergård.
Nede 0-1 var vejlenserne pisket frem efter pausen, og det blev da også i høj grad en envejsforestilling ned mod Vendsyssel-målet foran de medrejsende Vejle-fans.
- Vi dominerer fuldstændig de sidste 45 minutter, men vi forsømmer at gøre det færdigt. Vi har et hav af indlægssituationer fra begge sider, hvor vi forsømmer at søge bolden mere ærgerrigt i feltet, og vi mangler også lidt kvalitet i de bolde, vi hælder ind, siger Mike Vestergård.
Bedst som tiden var ved at rinde ud, så dukkede Gunnar Vatnhamar op i feltet og bugserede en bold ind i nettet.
- Det er et tidligt indlæg fra Tobias Bach, som ligger rigtigt godt i feltet, og så er det bare høj klasse af Gunnar. Sikke en måde han kaster sig ind i bolden på og får den sendt utageligt i nettet. Der er en vis klasse i at kæmpe helt til sidste fløjt, og vi holder gryden i kog længe, og det bliver vi honoreret for. Det er ikke alt, der sidder lige i skabet, men mentaliteten er værd at tage med. Selv efter vores udligning spiller vi fremad og søger målet, men tiden var knap, og vi må tage et fighterpoint med os hjem, siger Mike Vestergård.
Nu venter et opgør mod FC Fredericia på Vejle Stadion.
- Det bliver noget helt andet mod Fredericia end det vi oplevede i Hjørring. Banen i Vejle er markant bedre og vi kommer op mod en lokalrival der spiller god fodbold. Vores kvalitet med bolden bliver afgørende igen og vi skal færdiggøre vores angreb, så de ikke får lov til at løbe omstillinger på os, siger Mike Vestergård.
14