Vejle Boldklub - Aarhus Fremad 24.10.2026 | Page 8

På udebane

Første Aarhus Fremadkamp på det nye stadion

Vejle Boldklub og Aarhus Fremad spillede en række indbyrdes kampe i slutningen af halvfemserne og begyndelsen af nullerne på det gamle Vejle Stadion, men lørdagens kamp mod Aarhus Fremad er det første opgør på det nye Vejle Stadion.
Aarhus Fremad havde klubbens storhedstid fra 1997-99, hvor klubben helt sensationelt spillede to sæsoner i Faxe Kondi Ligaen, men siden rykkede klubben ud og ni år senere rykkede klubben fra Riisvangen også ud af 1. division. Faktisk stoppede nedturen ikke før
aarhusianerne i tierne var helt nede og vende i Danmarksserien, men Aarhus Fremad har igen fundet fodfæste blandt de professionelle hold i Danmark og i 2025 var holdet tilbage i 1. division efter 17 års fravær.
Det seneste opgør mellem klubberne i Vejle ligger tilbage i efteråret 2007, hvor VB cruisede igennem 1. division, men Fremad gav visse udfordringer i opgøret på Vejle Stadion, hvor Mathias Hansen scorede sejrsmålet et lille kvarter før tid.
Fem seneste klubber der besøger det nye Vejle Stadion for første gang i Danmarksturneringen:
Blokhus FC( 2011) Boldklubben Marienlyst( 2014) FC Helsingør( 2016) Fremad Amager( 2016) Hillerød( 2022)
8