Kort Nyt
Bedre kommunikation til medlemmerne
For at forbedre bestyrelsens kommunikationen med medlemmerne, vil vi meget gerne opfordre alle medlemmer til at registrere/opdatere deres e-mail adresser på forbundets hjemmeside. Grunden til dette er at vi nu har mulighed for, via forbundet, at sende e-mail beskeder til alle disse medlemmer. På den måde vil det blive betydeligt lettere for bestyrelsen at komme i kontakt med medlemmerne. Vi kan på den måde sende besked om opdateringer på hjemmesiden, et nyt nummer af Vandposten eller helt andre ting. Bestyrelsen
Signalkrebs i Bangsbo Å
I forbindelse med grødeskæring i Bangsbo Å, har å-manden Henning Larsen fundet krebs, som efterfølgende viste sig at være signalkrebs. Ved nærmere eftersyn har det vist sig at der er tale om en meget stor bestand af signalkrebs. Signalkrebs er en invasiv art der er kommet fra Nordamerika. Det store problem med signalkrebsen er at den ofte er bærer af en virus som er 100% dødelig for den almindelige flodkrebs. Er der derfor krebs med denne virus i Bangsbo Å, vil det betyde at den almindelige og hjemmehørende krebs uddør i åen. Det gælder derfor om at undgå spredningen før det er for sent. Vi har forespurgt DTU om hvorledes vi hindre spredning, og det ser heldigvis ud til at det ikke kan ske med waders, fiskegrej og lign. Vi venter således på hvilke initiativer DTU i øvrigt vil anbefale. Når vi ved mere vil det blive bragt på hjemmesiden og i Vandposten. Bestyrelsen
3