Vandposten 2013 nummer 1 | Page 6

Dirigenten konstaterer at generalforsamlingen er indkaldt korrekt og ifølge vedtægterne , og gav der efter ordet til formanden .
Formandens og vandplejeudvalgets beretning Ved Emil Fuglsang
Sæsonen 2012 har budt på lidt af hvert , og jeg vil derfor i min beretning omtale de vigtigste begivenheder og opgaver , som foreningens frivillige har løst . Sæsonen startede den 1 . marts og som vanligt var klubben vært ved et lille arrangement den første lørdag i marts ved Cykelbroen . Efter nogle timers historier og lidt fiskeri drog de fleste fiskere hjem omkring middag . Anders Lund og jeg var kørt til Hirtshals om eftermiddagen , da jeg blev ringet op om , at der var et af vores medlemmer Henrik , der havde opdaget en gylleforurening i bækken oppe fra Nørlev Sø , der løber i Liver Å lige nedstrøms Cykelbroen . Anders og jeg kørte så hurtigt vi kunne til Cykelbroen og kunne her erfare , at et stort opbud fra Beredskabet i Hjørring var ved at stemme bækken op ved vejen og at man havde fået fat på landmanden , hvis gyllebeholder var løbet over . Beredskabet , landmanden og hans søn og en lokal entreprenør sørgede effektivt for at dæmme bækken op og køre gyllen væk med slamsuger og gravemaskine og afværgede dermed den helt store katastrofe .
Jeg vil derfor gerne række en stor tak til Henrik for det resolutte handling at ringe 112 og anmelde udslippet og ligeledes var der fra min side kun stor ros tilovers for den måde landmanden og hans medhjælpere bidrog til redningsaktionen . Landmanden var naturligvis meget ærgerlig over sagen og takkede for vores hurtige reaktion og tilbød straks foreningen en hel dags gratis fiskeri i Nørlev Sø . Fiskedagen blev afviklet den 3 . juni med en halv snese medlemmer fra foreningen , som det i alt lykkedes at fange fire gode gedder . Forhåbentligt kan vi også fremover få en dags fiskeri en gang om året i Nørlev Sø . Det vil være meget glædeligt også at kunne tilbyde foreningens medlemmer denne mulighed i tillæg til fiskeriet i åen . Sagen viser endnu en gang , at det er vigtigt at have øjne , ører og næse åben , når man færdes ved vandløbet samt ikke mindst at opretholde det gode forhold til vore lodsejere .
Marts bød på den traditionelle lodsejerfest i Rakkeby Forsamlingshus , som vi kun har fået positiv respons på fra vore lodsejere . Der var både nye og gamle lodsejere med denne aften og det er bestemt et arrangement , vi også i fremtiden vil afholde . Michael og jeg deltog ved Forbundets Kongres i foråret . Kongressen gav en masse god snak i pauser og i baren , og vi fik talt med mange andre foreninger og forbundsformanden . Der blev selvfølgelig diskuteret medlemssystemer og økonomi , men det hele ser ud til at gå den rigtige vej . Forbundets medlemstal er vigende da
6