HAVNE TRI
mennesker og nogle superlækre cykler. Sommerfuglene i maven vokser sig kæmpestore, da jeg
trækker ind i skiftezonen. Jeg stiller min cykel og
alt, hvad jeg skal bruge under løbet. NU er jeg klar.
LIDT I PANIK
Jeg hopper i våddragten.
Der råbes 09.43. Min starttid. “Er du klar,” siger
manden til mig og smiler. Jeg føler mig klar. 3-2-1
og så lister jeg mig frem til kanten og hopper i.
Jeg skal svømme 1.000 meter. To runder. Går lidt i
panik på første tur. Der er mange bølger og strøm
og kommer lidt i karambolage med et par andre
svømmere og en stor gul bøje. Under første tur tilbage får jeg ro på min krop, og jeg bliver klar til at
give den gas på sidste runde.
38 4/ 2015 TRIATLON magasinet
Op af vandet. Løbende, lyner våddragten op og
trækker armene ud, helt som planlagt. Husker at
smile og nyde det.
Ind i T1. Dragt af. Strømper på. Vest på. Ærmer på.
Hjelm og nummerbælte. Sko på og ud med cykel.
Tænker “Jeg er jo flyvende.”
Afsted på cykel. Har besluttet mig for, at jeg skal
ligge i bøjlerne, selvom jeg slet ikke er vant til det
og føler mig usikker. Men det kører, og hvor er det,
bare fedt.
Jeg skal cykle 40 kilometer. Fire runder. Nede på
Islands Brygge står endnu en mand fra HAVNETRI.
Hver gang jeg kører forbi ham, fortæller han mig,
at det ser godt ud, smiler til mig og hepper på mig.
Og hver gang, jeg kører forbi ham, føler jeg, at jeg
godt lige kan give den lidt mere gas. Selvom jeg er
træt.
Jeg er færdig med fjerde runde og kører ind til T2.
Skifter til løbesko og så afsted. Jeg skal løbe 10
kilometer. To runder.
HURTIG OG SEJ
Får drukket min væske og taget min energi som
planlagt. Rundt på turen står der folk fra Havnetri
med flag og viser vej. De smiler og råber til mig,
jeg er hurtig og sej.
ONDT I MAVEN OG KVALME
Igen møder jeg mange smilende mennesker, der
hepper på mig, og jeg tænker, at det nok skal gå.
Men jeg synes, det er hårdt, og jeg begynder at få
lidt ondt i maven og kvalme.
Manden på Islands Brygge står der endnu. “En
runde tilbage,” siger han, da jeg krydser ham første
gang.
Han når lige at give mig en highfive på min sidste
runde, inden jeg løber mod mål. Ind på Bryggens
brostensbelagte gade, og jeg sætter gang i min sidste spurt.
Jeg græder lidt, da jeg krydser målstregen – det
er for vildt. Jeg får min medalje om halsen, og jeg
flyver på en sky af lykke og overskud.
Jeg har kun fået endnu mere blod på tanden, og
jeg er så klar til at forbedre min form og teknik, så
jeg kan give den gas til næste mål.
1/2 ironman d. 2. august! ■
4/ 2015 TRIATLON magasinet 39