CHALLENGE DENM ARK
således på fødder. Men da han efter 3. bøje drejer
kraftigt til højre, tænker jeg, at noget er galt, så jeg
fortsætter i en anden retning, der viser sig at være
rigtig.
Jeg kommer op af vandet i 31.02. Små tre minutter
langsommere end på Mallorca, men otte minutter
hurtigere end halv distance i Jels i 2014, så jeg er
fint tilfreds.
HØJ PULS PÅ CYKLEN
Afsted på cyklen i et kontrolleret skift med overskud til at highfive til et par kendte ansigter. Pulsen
er typisk høj for mig, og jeg kører de første 10 kilometer med en puls på 170 og 40 km/t. Henter efter
cirka 15 kilometer min kone Tanja og får råbt: “Jeg
elsker diiiig”, og hun råber tilbage “Hej skat – godt
kørt”. Hun startede 20 minutter før mig, så det var
første mål på vejen at hente hende.
Jeg holder fint mine 230 watt, men pulsen er også
På en og samme tid elsker og frygter jeg stævnerne. Frygter er måske så meget sagt, men jeg respekterer dem og er altid meget spændt. Spændt
på at komme ud og se, hvad formen er til, og hvad
kroppen responderer på.
Det hører sig til, og det er de samme ting, der rumsterer i tankerne. Hvor meget gas skal den ha’?
Helst så meget som muligt, men samtidig med
respekt for, hvad motoren kan holde til.
Jeg har efterhånden deltaget i så mange stævner, at
jeg har helt styr på forberedelserne med pakning af
udstyr hjemmefra, pakning og aflevering af poser
– og alligevel vil min hustru formentlig sige, at jeg
er lige forvirret hver gang.
FORLØSNING VED MÅLSTREGEN
Jeg går gennem væskedepoterne, holder mig til
vand og cola til at starte med, og efter 10 kilometer
er maven ved at være ok. Men jeg kommer ikke
rigtig op i det ønskede pace, så jeg må tage til takke med 4.29 i snit.
Til et halvmaraton har jeg i 2014 præsteret at løbe
3.55, så jeg håber jo lidt på 4.00-4.10 under halv
grund ved jeg nøjagtig, hvad jeg skal have med, og
hvor meget af det ene og det andet.
Jeg ser også for mig selv, at jeg kommer i mål i den
tid, jeg jagter. Og netop derfor kan der være meget
lille forskel mellem succes og fiasko.
Challenge Denmark var ikke anderledes.
Jeg jagter i mit hoved 4 1/2 time på halv ironman-distancen
Det blev det ikke på Mallorca d. 9. maj i år, fordi
jeg lige havde glemt at tage højde for bjergene og
varmen på løbet.
Derfor måtte det være til Challenge Denmark, at
de 4 1/2 time skulle forsøges. Eller måske endda
hurtigere, hvis alt spillede. Her er min beretning.
BRUG FOR KONCENTRATION
Jeg har brug for tid alene med min cykel og til at
studere svømmestart og sådan nogle ting. Jeg går
altid ind i mig selv – det er mit race-mode. Og jeg
elsker stemningen og mine egne forventninger.
Jeg er ikke så struktureret udadtil, men i bund og
høj, så der er ikke noget at sige til, at jeg føler, jeg
må bakke lidt af de sidste 10 kilometer, hvor vinden også tager lidt til, og der er lidt flere sving.
Jeg kommer ind med puls 160, 225 watt og 37.6 i
snit.
Mit løb bliver ikke med det forventede overskud,
da jeg har lidt ondt i maven. Jeg fik ikke tisset på
cyklen, heller ikke i T2, så jeg må stoppe op på
løbet for at finde ud af, om det kan fjerne mine
mavekramper lidt.
TID TIL RACE
Min egen raceplan denne gang er at give den alt,
hvad jeg har i mig, og derfor forsøger jeg at finde
en plads kort før svømmestart forrest i feltet.
Jeg finder en, der svømmer lige lidt stærkere end
mig og virker til at have styr på ruten, og jeg ligger
32 4/ 2015 TRIATLON magasinet
4/ 2015 TRIATLON magasinet 33