IRONM AN L ANZ AROTE
dage efter racet. Kunne desuden ikke mærke min
højre fod fra starten af, da klamperne på min cykelsko var dårligt indstillet. Havde prøvet i flere uger
at indstille dem rigtigt, men det lykkedes aldrig.
Det medførte, at foden ”sov” under hele cykelturen.
Heldigvis var jeg godt ”underholdt” og beskæftiget
undervejs på ruten. Man kører i de mest mageløse
omgivelser, som ikke kan opleves ret mange andre
steder, og man når op på over 2.500 m. Dermed er
det den IRONMAN, der har flest højdemeter.
Jeg kan godt lide at køre i grønne landskaber, som
der også er en del af. Men at køre i lava-landskab
med enten havet eller bjerg- og bakketoppe i baggrunden er bare noget for sig. Man skal opleve det
selv for rigtig at kunne forstå det. Men trods de
fantastiske omgivelser var det en barsk og grusom
cykeltur. For på denne ø er der en vind, som konstant hujer og fyger.
T2 ANDEN SKIFTEZONE: 13:10
Sjældent har jeg været så glad for at se en masse
piger gå rundt og spørge, om jeg ville have solcreme på kroppen. Smed straks cykeltrøjen. Smør
endelig løs.
Jeg spiste og drak lidt for at fylde energi på kroppen, imens jeg sad og pustede ud. Skiftede derefter
til den gule tritop og i dagens anledning: min røde
butterfly. Jeg tog mig god tid til at få den bundet
ordentlig få ro på sindet igen efter den lange cykeltur og ellers gøre mig klar til at løbe blandt en
masse mennesker.
18
4/ 2015 TRIATLON magasinet
Løb: 5:05:50
Ruten var ændret lidt i år, så vi først løb ud til et 11
km vendepunkt og derefter 2 x til et 5 km vendepunkt. Noget af det første, som ramte, var varmen.
Derefter larmen fra højtalerne og i særdeleshed
publikum. Det er simpelthen så fedt at løbe langs
strandpromenaden med en masse mennesker, der
hepper på hver sin side af cykelstien, som vi løb
på. Dog var det mindre fedt, at løberuten var så
kuperet.
Efter de 5 km sluttede strandpromenaden, og vi
kom ud til lufthavnen, hvor der var en gangsti hen
til næste strandpromenade. Her var der ingen publikum, masser af sand og masser af vind.
Jeg løb med en svamp (kaldte ham Bob), der blev
fyldt op med vand, som jeg tørrede sved af med
undervejs og for at køle mig ned. Den blev min
ven under det meste af løbeturen. Ja, jeg snakkede
også til ham undervejs.
MASSER AF ENERGI
I starten fik jeg masser af god energi fra alle, som
heppede. Det spanske publikum er fantastiske til
det. Vi skulle bare give dem en thumb up, så gik
de helt amok. Så jeg prøvede at give dem lidt ekstra ud over den sædvanlige løftede næve.
De steder, hvor der var musik, der gav jeg en lille
dans. Humøret var højt, highfives til højre og venstre. Hilste på de andre løbere, især dem, jeg kendte. Alt var, som det skal være på løb ... Men det
varede ikke ved.
På grund af at min højre fod havde sovet på stort
set hele cykelturen, fik jeg næsten krampe
i læggen, hver gang der skulle lø