Hvad kræver det af påklædning at cykle i bjergene?
Du skal være opmærksom på temperaturskift. Der kan være varmt i bunden
af bjerget, men typisk koldere og mere blæsende på toppen. Især når I kører
gruppe, er det vigtigt at være opmærksom på, da der kan være ventetid på
toppen.
Jeg kører altid med løse ærmer, som jeg kan tage af og putte i lommen.
Jeg har også en vindvest, som jeg kan tage på til nedkørslen. Som regel er
du svedig, når du rammer toppen, og så kan vinden på vej ned være meget
kold. Det kan være en god idé med skoovertræk eller toe-covers, da det
godt kan blive rigtig koldt på spidsen af fødderne. Jeg har også altid cykelhandsker på, både af hensyn til komfort og sikkerhed.
Hvad med mine gear i bjergene?
For det første er det vigtigt, at du inden afrejse tjekker, hvilke gear du skal
bruge. Der er forskel på, hvor stejle bjergene er rundt om i verden, og hvor
lange stigningerne er.
Det kan være en god idé at skifte til en bjergkassette for at undgå at mangle gear. Jeg kører typisk med en kassette, der har 25 eller 27 tænder bagpå,
så jeg ikke sidder og kører med for tunge gear. Hvis du sidder og ’moser’
rundt, vil dine muskler hurtigere blive trætte.
Herudover anbefales det at skifte sliddelene på cyklen, inden du rejser,
såsom kassette, kæde samt bremseklodser, og i samme forbindelse få indstillet gearene, så de skifter optimalt, ikke smider kæden og så videre.
Hvad med mine hjul. Hvad skal jeg køre på?
Du skal for det første tjekke, at dine dæk og slanger er er i orden, så du ikke
spilder en masse tid på at punktere hele tiden. Dæk og slange er helt sikkert
det bedste valg for amatøren, da det er noget skidt, hvis du punkterer på en
lukket ring i bjergene. Du skal i hvert fald have en plan for, hvad du så skal
gøre.
Du skal også sørge for at køre på en profil, du kan håndtere i vinden. Gå
efter et let stift hjulsæt med en relativt lav profil, og lad pladehjulet blive
hjemme, medmindre det er relevant for en specifik konkurrence, du træner
frem mod.
Tjek også, at bremseklodserne er indstillet, så de ikke rammer dækket, da du
risikerer at punktere på en nedkørsel, hvis du slider det i stykker.
18
2/ 2015 TRIATLON magasinet