KIROPRAKTORENS ROLLE
Behandling hos en kiropraktor består af langt mere end
manipulations/”knæk”-teknikker. Behandlingen iværksættes
først, hvis man efter grundig undersøgelse af barnets reflekser,
motoriske kunnen, bevægemønstre og ved ledundersøgelse
eksempelvis finder dårligt fungerende led, stram muskulatur
eller lign.
Selve den manuelle behandling består af blide mobiliserende
strøg/tryk og massage. Derudover består behandlingen i at
informere om den motoriske udvikling (og rækkefølgen heri),
udlevering af øvelser rettet mod det enkelte barns motorik, råd
om bærestillinger/ammestillinger mm.
Flere faktorer kan gøre, at barnet kan opleve gener i muskler
eller led - eksempelvis stor fødselsvægt, førstfødte tvilling,
kejsersnit, sædefødsel, stjernekigger-fødsel, anvendelse af kop
ved fødsel, fejlstilling i fødselskanalen m.m.
22
Et behandlingsforløb varer i gennemsnit fire behandlingsgange
typisk med en uges mellemrum, hvorefter barnet i nogle
tilfælde bliver fulgt op efter ca. en måned. I visse tilfælde
anbefales det, at barnet tilses omkring de store motoriske
udviklingstrin såsom ved sidde-, kravle- og gå-stadiet.
Efter behandling kan barnet - ligeså vel som voksne - få en
reaktion. Dette ses typisk samme dag som behandling og
viser sig oftest som træthed, øget sultfornemmelse eller
utilfredshed/gråd. Dette er en naturlig måde for kroppen
at reagere på, når denne udsættes for stimuli igennem
behandlingen.
For barnets videre trivsel er det vigtigt, at I forældre udfører
øvelser/lege med barnet, således det hjælpes på vej i den
allerede programmerede motoriske udvikling.