Indledning
“
Afslapning betyder, at kroppen er fuldstændigt afspændt fysisk såvel som psykisk i en passiv tilstand
”
Hvert år koster stress 686 mio. Kr. i øget omkostning for sundhedsvæsenet. Dette sker på grund af ca. 30.000 hospitalsindlæggelser, 1 ½ mio. ekstra fraværdsdage og 2800 tilfælde af førtidspension. Men værst af alle disse er de ca. 1400 dødsfald som sker på baggrund af stress. Grunden til at stress er så udbredt, er at vi ikke tager os tid til at slappe af. Hvis flere huskede at slappe af i hverdagen, ville stress være en noget mindre udbredt lidelse.
Jeg har længe været fascineret af afslapning på forskellige måder. Jeg synes det er helt fantastisk at kunne samle sig i sig selv, og lade tankerne løbe frit. Noget af det der gør, at jeg synes det er så fascinerede er nok, at det på én måde er meget ens hvordan vi slapper af, men på en anden måde er det meget individuelt. Jeg synes den moderne hverdag er ved at blive alt for hektisk. Der er ikke tid til fordybelse, hverken i andre eller i sig selv. Det synes jeg er et
meget vigtig element vi går glip af, da jeg tror vi generelt ville være bedre og gladere mennesker, hvis vi tog os mere tid til os selv og hinanden. I stedet for at stresse rundt på arbejdet, og til forskellige fritidsaktiviteter, vi egentlig ikke synes om, men kun går til for at have et godt image. Det ender med at vi ikke er os selv. Vi ender med at være formet af andre end os selv, og vi bliver mere og mere ens, hvilket gør verden til et kedeligere sted.
4