Siddestillinger
For at få en god balance mellem teori og praksis har jeg valgt at lave en mockup til at finde nogle forskellige gode sidde og liggestillinger til afslapning. Idéen til denne type mock-up fik jeg fra min vejleder. Den er opbygget af to plader med en masse huller i. Disse to plader er stabiliseret overfor hinanden, så alle hullerne flygter med hinanden. Nu kan man så stikke rundstokke ind i de forskellige huller for at ændre siddefladen. Man kan så, med lidt forsigtighed, sætte eller ligge sig på disse rundstokke. Jeg har brugt denne mock-up til at finde nogle forskellige retninger, da der er begrænset tilpasningsmuligheder. Man kan f.eks. ikke rykke et punkt 2 cm op hvis det er det der skal til for at skabe en god siddestilling, da det nærmeste hul er 7,5 cm væk. Men ud fra de notater jeg tog under afprøvningen har jeg lavet nogle tilretninger på papir, som gerne skulle være ret tæt på nogle rigtig gode
12
sidde- og liggestillinger. Jeg vil her i det følgende afsnit beskrive de forskellige siddestillinger jeg har taget notater til. Nogle af dem er liggende andre er siddende. Det er blevet afviklet på den måde at jeg selv har siddet eller ligget i en given opstilling og taget noter til denne. Ud fra dette har jeg udvalgt nogle jeg mente havde potentiale og afprøvet disse yderligere, også med andre personer end mig selv.