ÉN LANDSDEL ÉT SAMMENHOLD
Defensiven skal på plads igen
KÆRE ALLE SØNDERJYSKE-FANS
Blot tre dage efter hjemmekampen imod Danmarksmestrene fra Team Esbjerg spiller vi igen hjemme i Sydbank Arena Aabenraa . Det har på mange måder været en begivenhedsrig uge med tre kampe rundt omkring nytår og bronzemedaljerne ved Santander Final4 som udbytte . I dag er modstanderen EH Aalborg , og cheftræner Peter Nielsen vil gerne tilbage på sejrssporet igen efter et klart nederlag på 12 mål imod Esbjerg .
- Vi var trætte både mentalt og fysisk , og derfor lavede vi alt for mange fejl i Esbjerg-kampen . Vi har tidligere drillet dem og spillet tætte kampe , men det var vi langt fra denne gang , og det ærgrer mig foran vores store hjemmebanepublikum , udtaler Peter Nielsen .
Oprykkerne fra EH Aalborg har fået en fin start på liga-tilværelsen med seks point og en ottendeplads . De har et par farlige spillere i Clara Lerby og Silje Brøns , og de skal gerne holdes i skak . Med en lyseblå sejr kan der skabes ekstra luft til modstanderen og slutspilsstregen .
- Vi skal forbedre os i defensiven , hvor vi tidligere har været meget stærkt spillende . Det var slet ikke godt nok imod Esbjerg , hvor vi manglede aggressiviteten , siger Peter Nielsen .
soenderjyske . dk 2