Sønderjyske vs Vejle Boldklub 02.11.2025 | Seite 4

En hyldest til samarbejdet

Kære Sønderjyske Fodbold-fans.
Hjertelig velkommen til dagens kamp på Sydbank Park, hvor vi i dag tager imod Vejle Boldklub.
Det er endnu en spændende kamp, som vi putter i kategorien for lokalbrag, lige som vi gjorde i den seneste hjemmekamp mod FC Fredericia. Sådan er det, når vi her i hjertet af Sønderjylland har langt til nærmeste modstander.
Til gengæld er det tæt i 3F Superliga. Historisk tæt. Her 13 runder inde i sæsonen er det kun seks point, der adskiller top seks og nedrykning, og midt i det store felt er vi selv.
Så længe, det er muligt, drømmer vi og griber ud efter top seks, og vi håber, at vi kan være en del af det tætte opløb i hele grundspillet. Det gør vi samtidig med, at vi er helt bevidste om, at det først og fremmest handler om overlevelse, og vi skal bokse med nogle hold, der økonomisk er over vores vægtklasse på vores vej mod det forjættede land.
Tæt – sådan antalsmæssigt – bliver det også på banen i dag, når vi inden kampstart har den efterhånden traditionsrige æresrunde foer alle vores samarbejdsklubber. Omkring 1.000 ungdomsspillere og deres trænere / leder vil gå en runde om banen, når vores spillere er færdige med opvarmningen. og symbolsk handling, der er selve synliggørelsen af det stærke samarbejde og sammenhold, vi har i landsdelen.
Vi sætter utroligt stor pris på vores mange samarbejdsklubber og alt det gode arbejde, der foregår ude i samarbejdsklubberne, og vi vil gerne bruge denne plads til at takke alle de frivillige, der hjælper til derude. I gør en kæmpe forskel for de unge, håbefulde fodboldspillere.
Giv de mange unge mennesker en stor klapsalve og nogle positive tilråb, når de går rundt om banen og bliver hyldet på behørig vis.
Når vores fodboldhelte går på banen klokken 16.00, skal vi også give den fuld gas ude på tribunerne, så vi sammen kan jagte en sejr i lokalopgøret.
Sammen er vi bedst! Rigtig god kamp. Fra alle os i Sønderjyske Fodbold
Det er først og fremmest en rigtig stor oplevelse for de unge spillere at se vores stadion fra samme perspektiv som vores Superliga-spillere, men det er også en smuk
4 SAMMEN OM SØNDERJYSKE FODBOLD