ÉN LANDSDEL ÉT SAMMENHOLD
Dobbelt lokalopgør
>
Af cheftræner Mario Simioni
KÆRE SØNDERJYSKE-FAN
Vi står foran to lokalopgør på hjemmebane . Vi møder først Odense Bulldogs , som er et hårdtarbejdende hold , der leverer på højt niveau i hver kamp . Og så venter Esbjerg Energy ugen efter . Opgør mod Esbjerg er altid specielle , og som stillingen er lige nu , kan det være en forsmag på et kvartfinaleopgør i playoff . Imellem de to opgør har vi også Metal Final 4-stævne i Aalborg .
Vores powerplay har trods udfordringerne med de mange skader været ganske ok , men problemet i de seneste kampe har været , at vi har spillet meget mere undertal end overtal . Vi skal være meget disciplinerede . Og så skal vi arbejde hårdt alle 60 minutter – hele holdet . Det er ingen hemmelighed , at vi har været inde i en svær periode , hvor det også har været svært at træne med flere end tre kæder . Unge spillere fra talentholdene har været oppe at træne med os , og det har været en stor hjælp .
Udover træning , så har vi også brugt tiden på et socialt arrangement . I lørdags var vi inviteret ud på Haderslev Golfrestaurant og Per Bjerregaard fra supporterklubben kom med helstegt pattegris . Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak fra hele holdet for den gestus . At spillerne mærker opbakning kan ikke undervurderes , så klap og syng endnu højere . Jeres støtte er værdsat og absolut ikke uden betydning .
God kamp .
soenderjyske . dk 3