rundt om kampen
VS .
FACTS I FORBINDELSE MED KAMPEN IMOD NYKØBING FALSTER HÅNDBOLD
Kim Borup og Allan Theils er kampens dommere , mens Bjarne Munk Jensen er kampens observatør .
I det første møde i slutspillet vandt NFH hjemme med 35-26 efter 17-13 ved pausen . Sarah Paulsen blev SønderjyskE-topscorer med otte mål , mens Aimée von Pereira lavede 11 hos NFH .
Sidste gang NFH gæstede Sydbank Arena Aabenraa var tilbage den 8 . oktober sidste år , hvor SønderjyskE tabte 28-33 efter 12-17 ved pausen . Den 14 . februar i år var SønderjyskE tæt på , da NFH vandt på hjemmebane i grundspillet med 23-22 .
NFH-topscorer er Alberte Kielstrup med 106 mål . En anden bagspiller , Mona Obaidli , følger med 100 mål . Stregspilleren Sofie Bardrum er på 94 , mens Tyra Axnér ( 72 ), Lærke Nolsøe ( 70 ) og Aimée von Pereira ( 67 ) også scorer en del af målene .
På NFH ’ s assistliste er Mona Obaidli bedst med 68 styk . Alberte Kielstrup ( 57 ), Amalie Wulff ( 55 ) og Kristina Kristiansen ( 49 ) assisterer også på mange mål .
Gennemsnitsalderen hos NFH er 26,3 år . Kristina ” Mulle ” Kristiansen er 34 år som holdets ældste spiller , mens japanske Ayaka Ikehara er 33 , hvilket er samme alder som assistenttræner Kasper Jensen .
NFH-fløjen Ayaka Ikehara er ikke kun en af de ældste spillere i ligaen . Med kun 157 centimeter hører hun også til de mindste . Til sammenligning er holdkammerat og målvogter Catharina Broch med 187 centimeter hele 30 centimeter højere .
Sidste sæson lukkede SønderjyskE Kvindehåndbold også sæsonen med en kamp i Sydjysk Sparekasse Skansen i Sønderborg . Dengang blev det den 11 . marts til et nederlag på 21-27 til Odense Håndbold foran 1.038 tilskuere .
ÉN LANDSDEL ÉT SAMMENHOLD
5 én landsdel - ét sammenhold