DAGENS KAMP : Fredericia Håndboldklub
TIRSDAG 26 . SEPTEMBER 2023 KL . 20.00
Fredericia vil tilbage på sporet
Til dagligt ruller der en masse tog igennem Fredericia , og byens håndboldklub kom sidste sæson for alvor tilbage på sporet igen i dansk håndbold med en bronzemedalje . Det blev også til en rigtig god start på sæsonen med fem point i de tre første kampe , men siden er fulgt to nederlag , og det trækker ned på helhedsindtrykket . Efter udekampen hos Mors-Thy blev tabt med et enkelt mål , måtte Fredericia i fredags se sig besejret på hjemmebane med tre mål af Ribe-Esbjerg .
Holdets nye målvogter , Sebastian Frandsen , har markeret sig stærkt med mange gode redninger bag et godt spillende forsvar . Cheftræner Gudmundur Gundmundsson fremhævede inden den seneste kamp forsvaret for de gode præstationer og blot 24,5 mål imod per kamp . Ribe-Esbjerg fik dog skudt hul på Frandsen og Co . med 33 mål . Derfor kommer Fredericia med sikkerhed til Broager Sparekasse Skansen med fuld fokus på en solid defensiv .
Udover Frandsen i målet så har de også den tidligere SønderjyskE-keeper Thorsten Fries . Ellers råder Gudmundsson over en meget bred trup med 22 spillere . Andre nye spændende spillere er playmaker Sebastian Henneberg , som er hentet hjem fra Nordmakedonien , og tyske Evgeni Pevnov , som kommer med masser af fysik på stregen .
Profil
# 1 Sebastian Frandsen
Den 29-årige målvogter har tidligere spillet i Århus Håndbold , Vejle Håndbold , Ribe Esbjerg og tre sæsoner i TTH Holstebro , inden turen gik til udlandet . Efter to sæsoner i Porto med portugisisk mesterskab og kampe i Champions League er han nu tilbage i dansk håndbold . Og han har fået et forrygende comeback . Kun Niklas Landin har en højere redningsprocent i Herreligaen . Frandsen står noteret for 37,8 procent . Tilbage i 2019 / 20 havde han med 38,9 den højeste redningsprocent i Herreligaen .
Foto : Fredericia Håndboldklub