SønderjyskE vs. Bjerringbro 04.04.2026 | Page 3

GRUNDSPILLETS FINALE

Nu bliver grundspillet afgjort. Her i sidste spillerunde spilles alle syv kampe samtidig, lørdag kl. 16.00.
Deadline på dette magasin var inden påsken, inden næstsidste spillerunde onsdag aften. Sønderjyske Kvindehåndbold, der onsdag spillede i Odense, stod inden de to sidste kampe på 18 point på den vigtige ottendeplads, som akkurat giver adgang til slutspillet. HØJ Elite følger med 17 point og mødte onsdag EH Aalborg( 15 point). Samtidig er Silkeborg-Voel KFUM også i spil til slutspillet med 15 point.
HØJ Elite skal i dag en tur til Ikast, mens EH Aalborg har Viborg HK på besøg. Silkeborg-Voel spiller i de to sidste spillerunder imod henholdsvis København Håndbold og Skanderborg Håndbold. Alt tyder på, at tingene bliver afgjort på målstregen her i sidste spillerunde.
Derfor har cheftræner og sportschef Peter Nielsen heller ikke lagt skjul på, at kampen i dag mod Bjerringbro FH er en” must win” og alle sejl er sat til en sejr og to værdifulde point på kontoen. Med fuld fokus på vores egen kamp uden at skele for meget til stillingen i de andre haller. Han opfordrer samtidig publikum i AL Sydbank Arena Aabenraa til at give holdet den bedst mulige opbakning i, hvad der er grundspillets finale.
God kamp!
SOENDERJYSKE. DK 3