SønderjyskE vs. Aalborg Pirates + Herning Blue Fox 18.11.2022 + 25.11.2022 | Page 8

ÉN LANDSDEL ÉT SAMMENHOLD

DAGENS KAMP : Herning Blue Fox

FREDAG 25 . NOVEMBER 2022 20.00

Vild rekordstime inden landsholdspausen

Herning Blue Fox buldrede ind i landskamppausen med en historisk god sejrsstime . Ti sejre i træk blev det til , og det har katapulteret uldjyderne op på førstepladsen i Metal Ligaen .
Ni udenlandske spillere og flere danske landsholdsspiller vidner om en trup med høj klasse . Nyeste islæt er Mathias From , som er hentet hjem til dansk ishockey igen efter et ophold i Sverige . Han har imponeret med en masse mål allerede og ligner en stor gevinst for Herning . Morten Poulsen viste sig fint frem med landsholdet i pausen ved Deutschland Cup , hvor From og store Mathias Bau også var med .
Hos Herning tørster man efter et mesterskab . Hele 16 gange – og det er rekord – har klubben vundet DM-titlen , men i år er det ti år siden , at klubben sidst stod med guldhjelme på isen . Ingen tvivl om holdet har tegningen til et mesterhold . Det er især i defensiven og målmand Mac Carruth , som har imponeret . Han spillede over fire kampe i træk uden et mål imod . Med en flot stime på 261 minutter var der dog stadigvæk et stykke op til Alfie Michauds ligarekord . Og så har Herning været meget stærke i undertal . Blot seks powerplay-mål har modstanderen scoret i 57 forsøg i 18 kampe .

Profil

# 77 Mathias From
Efter otte år i udlandet er From tilbage i Danmark . Den 24-årige frederikshavner valgte Herning i stedet for barndomsklubben , og det har de sikkert ikke fortrudt i Herning og omegn . Han er en skudstærk wing , som arbejder godt både offensivt og defensivt . I 2016 blev han taget i NHLdraften af Chicago Blackhawks i femte runde som spiller nummer 143 . Udover en enkelt sæson i tyske Düsseldorf har han kun spillet i Sverige i udlandet .
Foto : Herning Blue Fox
8 én landsdel - ét sammenhold