SønderjyskE vs. Aalborg Pirates + Herning Blue Fox 18.11.2022 + 25.11.2022 | Page 18

ÉN LANDSDEL ÉT SAMMENHOLD rundt om kampen

VS.

FACTS I FORBINDELSE MED KAMPEN MOD HERNING BLUE FOX

Kampens hoveddommere er Niclas Lundsgaard og Thomas Buchardt Andersen, mens linjedommerne er Alexander Kaptain og Emil Skov Dalsgaard.
I sæsonens første møde den 20. september mellem de to klubber vandt SønderjyskE i Frøs Arena med 4-3. William Boysen scorede to mål, mens Martin Eskildsen og Daniel Kønig også kom på måltavlen. Hos Herning lavede Kevin Tansey hattrick, men altså forgæves.
Herning vandt hjemme med 4-1 over SønderjyskE i den anden kamp den 7. oktober. Det blev starten på en vild Herning-stime, som i skrivende stund efter landsholdspausen tæller ti sejre i træk. Vel at mærke alle ti i ordinær spilletid. Den 18. november spiller Herning i Esbjerg, og den 21. november er der hjemmekamp mod Rødovre. Midtjyderne kan dermed nå op på 12 sejre, inden dagens kamp.
September måneds spiller i Metal Ligaen og oktober måneds spiller står over for hinanden i dag. SønderjyskE’-forwarden Villiam Haag blev det i september og Herning-målmand Mac Carruth i oktober.
Den tidligere SønderjyskE-spiller Phil Marinaccio har den bedste plus / minus-statistik hos Herning med 11, mens backerne Tristan Pomerleau og Patrick Madsen er på 9. Den nye Herning-profil, Mathias From, er efter blot syv kampe allerede på 7 og samtidig har han imponerende 5 mål og 2 assists.
En anden tidligere SønderjyskE-spiller er helt i bund i plus / minus-statistikken hos Herning. Mads Christensen er på-7, mens lettiske Andris Dzerins er på-6.
Herning har ligaens ældste hold med en gennemsnitsalder på 26,4 år. Hos SønderjyskE er alderen 25,4.
10 én landsdel- ét sammenhold