ÉN LANDSDEL ÉT SAMMENHOLD
DAGENS KAMP : aalborg håndbold
LØRDAG DEN 22 . OKTOBER 2022 KL . 16.10
Aalborg vil tilbage på tronen
Efter tre mesterskaber på stribe måtte Aalborg Håndbold nøjes med sølvmedaljerne sidste sæson . GOG var for stor en mundfuld , men Aalborg ser ud til at mene det alvorligt med at komme tilbage på håndboldtronen igen . Ind er hentet ingen ringere end Mikkel Hansen , og i forrige spillerunde blev GOG sat på plads i topopgøret . Nordjyderne vandt sikkert med seks mål på Fyn . Og de store sejrscifre har nærmest været normen . Ingen af de vundne kampe har været med under fem mål . Blot et enkelt pointtab er det blevet til i syv kampe , og det var i den uafgjorte kamp mod Bjerringbro-Silkeborg .
Aalborg-cheftræner Stefan Madsen har en bred vifte af stjerner at gøre brug af . En anden af de nye , højre backen Mads Hoxer , har været fremragende . Den tidligere Mors-Thy-spiller har markeret sig som holdets topscorer . Læg så hertil en perlerække af navne som Aron Palmarsson , Lukas Sandell , Felix Claar og rutinerede Henrik Møllgaard . Palmarsson blev dog skadet i starten af sæsonen , og han udgik for to uger siden igen .
Selv med skader , så er kunsten nærmest at fordele de mange stærke kræfter i den brede trup , som der sidste uge blev tyndet lidt ud i . Sebastian Henneberg er således skiftet til makedonsk håndbold .
Profil
# 7 Felix Claar
Den 25-årige svenske playmaker er i gang med sin tredje sæson i Aalborg , men det bliver i denne omgang også den sidste . Sidste uge kom det frem , at han til sommer skifter til tyske storklub SC Magdeburg . I de to sæsoner inden skiftet til Aalborg blev han kåret til mest værdifulde spiller i den svenske liga , hvor hun huserede for Allingsås HK . Han måler 192 cm og vejer 97 kg . En intelligent spiller , som kan bidrage både i offensiven og defensiven .
Foto : Aalborg Håndbold
4 én landsdel - ét sammenhold