Sønderjyske Fodbold vs. F.C. København | Page 5

SEKS SKUD IMOD ALEXANDER LYNG

Hvordan har din start i det sønderjyske været ? Den har været rigtig god . Folk har taget godt imod mig og hjulpet mig med diverse ting , både på banen og uden for banen .
Du kommer fra et ophold i Schweiz , hvad har du taget med derfra ? Det har været en stor læring . Jeg har stået på egne ben for første gang og samtidig været i et land , hvor de taler et andet sprog . Det har virkelig modnet mig . Jeg kommer fra et tophold i Schweiz med høj kvalitet , hvor jeg har lært en hel masse .
Du debuterede imod Silkeborg IF og spillede samtidig din første 3F Superliga-kamp i karrieren , hvordan føltes det ? Det var en rigtig god følelse . Jeg har altid drømt om at spille i landets bedste række . Jeg har altid set superligafodbold , fra da jeg var helt lille , så det er noget , jeg altid har gået og håbet på , ville ske en dag .
Hvilken type fodboldspiller er du ? Jeg er en teknisk fodboldspiller med godt overblik . Og så samtidig har jeg en fin målnæse , og jeg kan godt kan lide at lave mål !
Hvem var dit idol som dreng ? Neymar .
Resultattip og målscore ? 2-1 til Sønderjyske . Jeg tror , jeg laver det ene , og så går jeg med Maxime Soulas .
SOENDERJYSKFODBOLD . DK 5