Tak for året , der snart er gået
> > Af Casper Daather , sportschef
KÆRE SØNDERJYSKE FODBOLD-FANS .
Hjertelig velkommen til Sydbank Park og til dagens 3F Superliga-kamp mod Brøndby IF .
Det bliver i en festlig kulisse , at vi lukker hjemmebanen ned for 2024 , og det lader til , at det trækker mange folk til stadion , at vi slutter mod Brøndby IF , som vi ikke har mødt på Sydbank Park i mere end 1.000 dage . En godt fyldt hjemmebane er også billedet af det år , vi snart kan se tilbage på . 2024 har været et år til de sønderjyske historiebøger . Det er belønningen for det hårde arbejde , der har været lagt i genrejsningen af Sønderjyske Fodbold , og det er en af de sjove kampe , vi kunne se frem imod , da arbejdet i NordicBet Ligaen blev gjort færdigt i foråret .
Lad os bruge årets sidste hjemmekamp på at se lidt tilbage på det , vi sammen har opnået i 2024 . For det første sikrede vi os oprykningen efter to sæsoner i den næstbedste række , og jeg tror , vi er mange , der kigger tilbage på forårets sidste kampe med et stort smil . Særligt sjovt var det her på Sydbank Park , da vi sikrede os oprykningen med en sejr over FC Fredericia , og senere da vi lukkede sæsonen ned med et fantastisk pokalløft . Helt som forventet har det været et hårdt slid i 3F Superligaen , hvor der naturligvis har været længere mellem sejrene , men trods den stærke medvind fra foråret har vi kun haft én mission for denne sæson : Overlevelse . Det er tiendepladsen , der er vores succeskriterium , når det hele er slut til sommer , og foreløbig holder vi os på den rigtige side af nedrykningsstregen . Efterårssæsonen har også givet os flere store oplevelser i 3F Superligaen . Her og nu er det Marc Dal Hendes sene sejrsmål mod Vejle og 3-2-sejren over mestrene fra FC Midtjylland , der står klarest , men vi er slet ikke færdige med at skabe mindeværdige oplevelser på Sydbank Park . Tilskuermæssigt har det foreløbig været en rigtig fin sæson . Med et stort rykind i dag flugter tilskuersnittet med sølvsæsonen fra 2015 / 16 , og den opbakning bliver en vigtig forudsætning for , at vi sammen sikrer os overlevelse i sidste ende .
Vi har brug for stor støtte i antal og stemning , når vi kæmper om Superliga-point , og særligt i dag mod Brøndbys mange fans skal vi råbe højt og bære de lyseblå spillere frem . Der er næsten tre måneder , til vi samles på Sydbank Park igen , så brug den sidste energi på at hjælpe holdet .
Sammen er vi stærkest . Rigtig god kamp – og tak for året , der snart er gået !
SOENDERJYSKFODBOLD . DK 3