Sveriges PapegojMagasin
37
DA N S K A S I D O R N A
REDNINGSFUGL ?
Vi bliver tilmed meget utålmodige, når den fugl vi
så gerne ville redde, slet ikke ”lader sig redde”, eller
viser os den opmærksomhed, tillid og taknemmelighed, som vi føler, at vi fortjener- Fuglen har det jo
så godt hos os nu. Men dens lille hjerte kan meget
vel banke for et andet sted, og et andet menneske,
den slet ikke har glemt – og sidder og venter på,
kommer tilbage til den.
Et år er gået, hvis du har udholdt fuglen så længe,
og fuglen har efterhånden vænnet sig til de nye
forhold og den nye ejer. Den skriger måske ikke lige
så meget, og den er blevet mere snaksaglig.
Nu lægger den sig ned, vil den gerne aes langs
ryggen, og det er bare så søøødt!
Nej. For den lægger evt. an til parring, hormonerne
raser i yngletiden, og der er kun dig, og vi
Utålmodighed fører ofte til irritation, eller modvilje accepterer det, ved at ae den.
mod fuglen, der evt. bider ængsteligt fra sig af
Det kan føre til, at den udser os som dens mage –
usikkerhed eller rigtig dårlige erfaringer med
og så skal alle andre forsvinde, for så meget har den
hænder, som vi intet kender til baggrundene for.
mistet, og nu er det den og dig – for altid, og den
Irritation eller modvilje mærker den omgående – du går måske til angreb på vores familie og venner, hvis
kan ikke skjule det. Papegøjer ser alt og mærker alt. de kommer i nærheden af os og fuglen.
Vi råber måske og skælder ud, når den kalder, for
Den vil forsvare os og vise, at vi hører sammen, og
hold da op, det er irriterende at høre på! Det
de andre godt kan gå deres vej.
forstærker så bare skrigeriet endnu mere, da vi
viser, det er okay at råbe op – vi svarer jo, og
En håndfrustreret fugl, kan sagtens elske alt ved
konkurrencen om, hvem der kan råbe højest er i
dig – undtaget dine hænder. Du kan nusse den med
gang. Det er fuglens natur at vokalisere, give lyd,
næsen og kinden – men den er skeptisk overfor
når flokken giver lyd – derfor også råben med, når
hænder. Vi ved ikke hvorfor, for vi ved ikke, hvad
du taler i telefon.
hænder har påført fuglen i fortiden, som den aldrig
nogen sinde glemmer.
Så går vi hen for at tage fuglen op, for den vil
Den jagter vores hænder og markerer og bider, den
sikkert have opmærksomhed. Men av! Den bed!
napper os overalt, og det generer os. Så vi vifter
Slemme fugl!
bare fuglen væk!
Nej. Slemme os. Vi overskred fuglens grænse og
tvang den op på vores hånd, selvom det ikke var
Nej. Det er vores opgave at vide, hvad fuglen vil. At
det, den gav udtryk for, og helt sikkert advarede os jage fuglen væk giver den en negativ
imod med hele sit kropssprog forinden.
opmærksomhed, men al opmærksomhed er godt
for en fugl - positiv eller negativ. Det oplever enhver
Den ville bare have lidt opmærksomhed. Blive talt reaktion fra vores side som p