Dinosaurbøffer
En hel del af os fra 70 og -80ér generationen vil kunne huske kummefryseren som en fast bestandel af husholdningen , enten derhjemme eller hos bedsteforældre .
Et enormt stort enøje-blikende og brummende monstrum , ofte lakeret mat orange eller fesen vissengrøn udenpå . I dens indre : mængder af knitrende fryseposer , frostbidte ubestemmeligheder , alle med en pertentligt påklistret papirlabel med dato for indfrysning , samt indhold . Som regel var poserne mindst 3 år gamle .
Og når man så en varm sommerferiedag åbnede låget på jagt efter en ispind kom lugten nedefra dybet en i møde : en anelse sødlig-vammel og hengemt . Ikke overvældende , men stadig potent nok til at det ikke var indbydende at kradse nogle af de mange isflager af poserne og at spise dem . Selv papiret omkring ispinden havde en ubehagelig em , og det var bare med at få det af og smidt ud i en fart .
Da jeg blev voksen , flyttede fra storbyen til provinsen og fik et rigtigt hus med kælder og hele balladen , luftede jeg ideen om selv at købe en kummefryser for min mor .
Jeg havde en forestilling om at købe halve øko-klappe-frilands-grise og køer , fryse dem ned og således altid have et uudtømmeligt lager af dejligt kød ved hånden , som kunne spises med god samvittighed . - Tænkte at mine egne unger skulle med ud og klappe dyrene “ de skal da lære hvor kødet kommer fra og tænk på reduceringen af miljøbelastningen , for ikke at tale om dyrevelfærden , og hvor fint bliver det ikke ..”
Prompte lød svaret : “ DET må du ikke gøre ! Det er et helvede ! Det stykke kød du lige står og skal bruge ligger altid nederst , fryseren rimer konstant til , og kurvene sætter sig fast , og du kommer til at smide mængder af kød ud fordi det når at blive for gammelt inden I får det taget op og brugt . LAD VÆRE ”
Og det gjorde jeg . Istedet købte jeg to store brugte skabsfrysere og kørte derefter ud til slagteren i Vester Åby for at få parteret mit første nyslagtede , kvarte øko-klappe-dyr . For det VILLE jeg have , uanset hvad .
Oplevelsen af , som novice udi slagtningens verden , at være med når slagteren skærer ens længe ventede dyr ud er facinerende og man kan nemt komme til at føle sig utilstrækkelig og forholdsvis presset .
Slagteren parterer dyret i rivende hast , klasker omkring sig med kødstykker mens han taler som et vandfald og indimellem spørger hvordan man vil have de enkelte udskæringer . Man har bare at svare prompte på spørgsmål som : Bov ! hak eller hele ?! Slag ! Rul eller hak !? Nakkekam ! Steg eller middags !? Dinosaurbøffer !? Kun 10 minutter på Grill !!
Der står man , totalt på udebane i slagtehuset , rystende af kulde mens man febrilsk krammer sine mange ruller fryseposer og skal nå både at svare den heftige mand med kniven , pakke klaskende kødstykker i poser OG skrive papirlabels med dato for pakning , samt indhold . Det er svært at holde hovedet koldt , og jeg har dem mistænkt for at nyde hvert eneste nervøst øjeblik , de slagterfyre .
Vel hjemme kan man tage bestik af resultatet og tage stilling til hvad man stiller op med det hele . De første tre dyr vi fik røg direkte i skabsfryserene i mere eller mindre velovervejet orden . Det var for uoverskueligt at gøre andet . Tres kilo kød , alle med forskellige tilberedningskrav kan tage pippet fra de fleste .
Og jeg giver min mor - og nok mange andre eks-kummefryser-ejere - ret i at det er svært , grænsende til helvedes svært at holde orden , planlægge og i det hele taget få brugt hele dyret når det først er landet i fryserens dyb . Også selvom det bare er skabsfrysere man har .
Trods alle mine gode intentioner har jeg til stadighed en tendens til at overse de lidt besværlige stykker kød : de store stykker , der skal tages op og tø et døgn i køleskabet før man overhovedet kan begynde så meget som at tænke på at tilberede dem , samt de lidt underlige udskæringer som dinosaurbøfferne , - for hvad faén skal man lige stille op med dem ?
De ligger alle stadig der ´ og glor på mig når året er gået og det næste dyr er slagtet og klar til at blive klasket og pakket med labels hos de hurtigtsnakkende slagterfyre .
Ikke særlig frilands-øko- miljø-venligt i det lange løb .