SLUTSPIL-White Hawks vs. Esbjerg Energy 20.03.22 | Page 3

Vi behøver ikke lede efter det perfekte

White Hawks skal holde det simpelt og være endnu mere kyniske , hvis de skal forlænge kvartfinaleserien mod Esbjerg . Sådan lyder det fra Kasper Degn forud for søndagens femte opgør .
Af Casper Holm
Det har ikke set godt ud for White Hawks i de seneste to kampe mod Esbjerg .
Vestjyderne er stukket af i kvartfinaleserien og fører nu 3-1 forud for det femte opgør , der spilles søndag eftermiddag i Nordjyske Bank Arena .
Indsatsen i kamp tre var langt fra godkendt , fortæller Kasper Degn , som dog så flere positive ting i udebanenederlaget fredag aften .
- Der var gode tendenser i kamp 4 , selvom vi tabte . Der var mere energi og vilje , og det er der behov for , hvis vi skal holde serien i live , siger cheftræneren .
Den nye White Hawks-chef fremhæver i den forbindelse større effektivitet og kynisme som to vigtige parametre .
- Vi skal holde det simpelt i egen zone og lade vær med at lede efter det perfekte .
Det behøver ikke være flot , så længe vi scorer og vinder . Vi skal have skabt langt mere trafik foran mål , og så skal vi være villige til at betale den pris , det koster .
Der er kampstart mellem Frederikshavn og Esbjerg søndag den 20 . marts kl . 17.00 .