Skovbakken Kvindefodbold Februar 2016 | Seite 8

U17-pige DM er taget til Belgien for at finde sig selv Skovbakkens U17-pige DM befinder sig i disse dage i Belgien, hvor holdet er på træningslejr for at ryste pigerne sammen til den kommende forårssæson. Af Casper Holm For en lille uges tid siden satte en flok håbefulde piger fra Skovbakkens U17pige DM sig i en bus mod Belgien, hvor de i løbet af vinterferien har været på træningslejr. En træningslejr der er nøje planlagt af pigernes cheftræner, René Lysdal Hansen, og som holdet i høj grad har brugt til at finde sig selv oven på et turbulent efterår. ”Da jeg overtog styringen med holdet tilbage i oktober, kunne jeg mærke, at pigerne var en smule ramte. Derfor har jeg haft et stort ønske om at komme af sted på træningslejr, så vi har kunne lære hinanden at kende og blive klogere på hinanden,” fortæller René Lysdal Hansen. Fokus på værdier En del af træningsturen er gået med, at pigerne har skulle fastlægge bestemte værdier, som de gerne vil arbejde ud fra i den kommende forårssæson. I den forbindelse er holdet kommet frem til en række ”nøgleord”, de gerne vil forsøge at efterleve og implementere. Nøgleord som sammenhold, respekt, disciplin og vilje. Disse værdier har pigerne selv skulle udforme i samarbejde med holdets målmandstræner, Søren Holm. At det netop er de ovenstående værdier, der er blevet fremhævet, synes René Lysdal Hansen er meget pudsigt, da han selv har gået rundt med lignende tanker i løbet af vinterpausen. 8 ”Ved at fastlægge nogle værdier for holdet har vi prøvet at få pigerne til at samarbejde om andet end bare fodbolden. Og sjovt nok passer pigernes værdier godt med, hvad os fra trænerteamet mener er vigtigt. Det er kun glædeligt, og det er godt tegn for fremtiden,” siger René Lysdal Hansen. Målsætninger ligger klar Ud over turens fokus på pigernes sammenhold og værdier har man også forsøgt at formulere nogle målsætninger for den kommende sæson. Her er man blevet enige om, at den aktuelle 11. plads i ligaen skal skiftes ud med en plads i top-8, når sæsonen slutter til sommer. De ambitiøse målsætninger eksisterer til trods for, at U17-pigeholdet i løbet af det seneste års tid har oplevet, at flere af holdets profiler er stoppet på grund af efterskoleophold og udlandsrejser. Nye spillere er imidlertid kommet på banen, og trænerteamet er da også fortrøstningsfulde i forhold til forårets kampe. Jeg synes, at vi har et rigtig godt hold. Vi har fået tilført nogle nye kræfter fra 2. holdet, ligesom der er kommet nye spillere til fra andre klubber. Så jeg synes faktisk, at det ser rigtig spændende ud. Om det er nok til en 8. plads, må vi se. Men vi giver det i hvert fald en chance,” lyder det fra holdets cheftræner, René Lysdal Hansen. U17-pigerne spiller første turneringskamp den 13. marts på udebane mod AAB.