Skovbakken Kvindefodbold December 2016 | Page 12

U18-DM har rykket sig markant i efteråret Selv om U18-pigerne overvintrer på en sidsteplads i den bedste pigerække, har holdets træner oplevet en både spillemæssig og mental fremgang i løbet af efteråret. Det sidste års tid har været hårdt for Skovbakkens U18 DM-hold, da resultaterne ikke har været på pigernes side, og i efteråret er det således kun blevet til tre point i 13 kampe for Alexander Madsens tropper. Den magre pointhøst er dog ikke noget, pigerne eller cheftræneren bruger meget tid på at spekulere over. I løbet af de seneste par måneder har holdet nemlig oplevet en markant udvikling hvad angår både spillet på banen og træningsindsatsen ikke mindst. Denne udvikling hænger i høj grad sammen med det faktum, at Alexander Madsen, der i sommers overtog tøjlerne som cheftræner, har arbejdet meget målrettet med at ændre måden, hvorpå U18-pigerne spiller fodbold. 12 Fokus har været på at være mere boldstyrende og chanceskabende, hvilket holdets tre scoringer måske ikke vidner så meget om. Men i løbet af den sidste håndfuld kampe i efteråret har pigerne været meget tæt på at få point, og det har givet en større tiltro til egne evner. Jeg synes, at vi har rykket os markant henover efteråret. Pigerne er begyndt at indse, at de altså sagtens kan være med på det her niveau, og det har de vist i mange af kampene. Det er de sidste marginaler, der har manglet i nogle situationer, men når vi får bygget videre på vores koncept, er jeg sikk er på, at det også kommer til at vise sig i tabellen” fortæller cheftræner, Alexander Madsen. Et spændende forår De positive takter, U18-pigerne har vist i den sidste tredjedel af efteråret, skal de forsøge at tage med sig videre efter jul. Her står den på en tidlig opstart, hvor holdet vil spille en række træningskampe for at være bedst muligt klædt på til sæsonstarten i slutningen af marts. Her håber Alexander Madsen på, at man i højere grad vil begynde at høste frugterne af det hårde arbejde og den længerevarende proces, man har været inde i. Ja, faktisk er cheftræneren slet ikke i tvivl om, at pigerne går et mere pointrigt forår i møde. - Jeg har stor tiltro til, at vi i efteråret kan fortsætte med at rykke os både fodboldmæssigt og mentalt. Gør vi det, er jeg sikker på, at vi også begynder at vinde flere fodboldkampe, og så kan vi forhåbentlig få lagt lidt afstand til sidstepladsen. Det er i hvert fald min forhåbning, lyder det fra Alexander Madsen. // Casper Holm