Skolerne i strukturreformens slipvind Skolernes-fremtid-i-strukturreformens-slipvind | Page 54

Nu Lærkeskolen starter, hedder tilskuddet fra kommunen ’lokaletilskud’, der kun gælder børn og
unge op til 25 år – og ansøgningerne er så indviklede, så folk ikke får søgt rettidigt og på den rigtige
måde. Hører man til den voksne del af befolkningen, er der ikke tilskud – eller så bliver man henvist
til kommunens tilbud i Aarup.
Rørupskolen var den sidste lille skole i kommunen, som i 1998 fik lovning på at køre videre med en
fast normering på en lærer til 6,5 elever, og rent faktisk var et alternativ for børn i hele kommunen,
som havde brug for en mindre enhed.
Det var også argumenter, der blev fremført af borgerne, ligesom også børneprognoser og kritik
overfor kommunens økonomiske beregninger, hvilket gav anledning til meget stor utilfredshed og
enorm frustration.
Men kommunen havde taget beslutningen på forhånd – der måske havde at gøre med den tidligere
skoledebat i 1999 om ’Folkeskolen 2000’, hvor indretningen af skolerne var et stort tema. Reultatet
var ringe debat og borgerinddragelse.
Så både hvad angår økonomien og interessen for os, har kommunen ganske enkelt været elendig,”
fastslår Poul Poulsen, som også vurderer fremtiden:
”Jeg er helt sikker på, at de få små skoler, der efterhånden er tilbage, får det hårdere efter 1. januar
2007. Også, at der ikke bliver givet flere kommunale kroner end højst nødvendigt til skolerne i
landsbyerne.”
Connie Bonde Møller: Fo