men hvor det gik helt galt, fordi politikerne bl. a. overså traditioner fra vikingetiden, der viste sig, stadig, at være sprællevende.
Skoleledere ønskede ændringer
” Historien startede da jeg var skoleleder på Langelund skole, hvor jeg havde haft flere samtaler med skolelederen, Peter Fischer, på Karlskovskolen om, hvor træls det var at blive beskåret hele tiden, og at smertegrænsen nu var ved at være nået. Vi mente begge, at tiden nu var inde til at slå de to skoler sammen, hvor vi havde 100 elever fra 0.-7. klasse og Karlskov skole havde 110 elever fra 0. – 7. klasse. Begge skoler havde også behov for omfattende renoveringer,” fortæller Preben Panduro og fortsætter:
” På et møde med kommunen, der også handlede om skolestruktur, smed vi’ bomben’. Politikerne klappede i hænderne – alle var enige om, at den nuværende situation var uholdbar. Og politikerne sagde: Gå videre med planerne,” fortæller Preben Panduro.
Frie hænder til skolebestyrelsen
Formanden for skolebestyrelsen, Thorkild Ljørring Pedersen på Karlskovskolen blev involveret, og da der senere blev holdt et dialogmøde med kulturudvalget opsummerede han mødet med at sige:” Vi det så sige, at vi kan gå hjem og lave et forslag, som kommunen vil godtage?”
Både Juel Sørensen og Preben Panduro deltog i mødet – og i bagklogskabens lys, denne dag i maj, siger de samstemmende:” Det var lige netop her, fejlen blev begået.”
For sagen var, at alle gik uden om” den varme kartoffel”, der handlede om en tradition og nedfæstet tankegang, der går tilbage til vikingetiden i 800-tallet og op igennem 1800-tallet og også i starten af 1900-tallet havde vist sig at være sprællevende:
Sognene var vant til at lægge skolerne’ lige midt imellem sig’.
Og den historie kender Alan Anov så udmærket, og han er ligeledes enig i, at der lige netop her blev begået en brøler ved, at politikerne ikke klart fik meldt ud, at en ny skole skulle ligge” ved én af byerne.”
Princippet- lige afstand
Alan Anov uddyber lokalhistorien tilbage i vikingetiden, hvorledes bønderne om foråret tilberedte jorden og såede, for så at sende karlene ud på skibe man var fælles om, som lå ved landsbyen Skibet i Vejle Fjord.” Man var simpelt hen vant til at være fælles om skibe og arbejde sammen,” fortæller Alan Anov – og derfor så man da også alle tiltag på skoleområdet efter devisen:’ Skolen skal lige midt imellem.’
Og det blev da også resultatet på det arbejde skolebestyrelserne kom med:’ Midt imellem de to byer- ved 31 km.-stenen på hovedvejen.’