hvilket i sagens natur også gav mest mening.
Via nogle fantastiske trailtosser og løbekammerater blev
den ene trailtur efter den anden tilbagelagt. Trailløbets
”indbyggede” interval træning, samt naturlig styrkelse af
ankler m.m. passede mig perfekt. Det ujævne og udfordrende underlag holder hovedet beskæftiget på en måde,
så tiden flyver af sted og det til tider minder om meditation frem for sur træningspligt.
Således gik 2013 med få genopbygge en grundform, og i
2014 fik jeg prøvet kræfter med Ultra distancer. Erfaringer
fra 4 Ultraløb i 2014-2015, hvor jeg absolut prøvede såvel
at brage helt ned mentalt og fysisk, men også oplevede
personlige store sejre og oplevelser der fik, og stadigvæk
kan få, mig til bryde ud i ukontrolleret pludseligt tuderi
viste sig at være erfaringer, der var guld værd under MdS
. Ligeledes var gennemførelse af Skov Marathon’en - også
i Store Dyrehave - med 10 kg oppakning med en helt anderledes fysisk smerteoplevelse i skuldre og nakke, og
efterfølgende nær fysisk kollaps, en oplevelse der ikke
var sjov, men en vigtig brik i at opbygge troen på altid at
kunne lidt mere.
Min fortælling vil ikke gå i detaljer med den skøre, men
helt fantastiske oplevelse, det er at få og tage muligheden
for at deltage og gennemføre et løb som Maraton des
Sables. Der findes et hav af bøger, blogs, artikler m.m. om
løbet og om folks personlige oplevelser og strabadser. Jeg
har læst mange, måske de fleste af dem, og genkender
med glæde og gru det meste.
Jeg forstår, hvorfor folk sætter sig ned og skriver en bog
om løbet. Der er så meget at fortælle, så mange oplevelser,
både indre og ydre oplevelser, og så er der alle de oplevelser der først dukker op hen ad vejen. De oplevelser min
hjerne tilsyneladende har lagret, og som jeg stille og rolig
får adgang til, som tiden går. Der er de oplevelser, som
mine fødder, når jeg kigger på dem selv efter en måned, stadigvæk fortæller. Og så er der måske rigtig mange oplev-