Rumlig Bolig blad Rumlig | Page 3

5 tips,

der kan hjælpe dig med at indrette din stue

1. Hav lidt liv i hjemmet

Det er altid godt med liv i hjemmet. Om man gør det igennem husdyr eller igennem indretning er skam lige meget. Det er efterhånden blevet en populær ting at have en masse planter i dit hjem. Sukkulenter, kaktusser og halvstore planter med kraftig grønne blade er det seneste hit.

2. Det er altid godt med lidt kunst

Køb først og fremmest kunst med hjertet - altså noget, du vil nyde at se på og eje. Kunst behøver hellere ikke at være dyrt så hvis man tør at satse på unge kunstnere kan du få pæne malerier til en lav pris.

3. Vær ikke bange for store reoler

Opbevaring er nødvendigt så man kan lige så godt få det til at pynte. Du kan enten pakke reolen med bøger - eller du kan lade enkelte hylder være fri eller med mindre pyntegenstande og på den måde gøre reolen mindre kompakt og mere let og luftig. Vær ikke bange for en stor reol - lad den f.eks. fylde hele vinduespartiet eller fylde en hel væg.

4. Vær modig - mal væggene

Mænd tør mere med farver end kvinder. Normalt hvis man går ind i en kvindes hjem ville man se farverne; sort, hvid og grå. Men malede vægge giver en fantastisk effekt på rummet. Undgå for massive kontraster. Hvis man f.eks. har en postkasserød væg overfor en solgul væg bliver det alt for meget kontrast i et rum.

5. DIY hvis du er kreativ!

Lige nu er DIY et stort hit inden for boligindretning. Det handler om, at være kreativ, når du indretter dit hjem. Om du laver din seng ud af træpaller, spraymaler dine ny købte krukker eller laver din egen radiator skjuler er skam dit eget valg. Ideen med DIY er at skabe et personligt forhold til dine ting, i modsætning til ting du køber dig til.

2