Indstillede kandidater til Årets Psykiatriske Sygeplejerske
Dorte Fabricius, distriktssygeplejerske i Maribo
- indstillet af Birgitte Lundberg, teamleder i distriktspsykiatrien
i Maribo
Jeg vil gerne indstille Dorte Fabricius til Årets
Psykiatriske Sygeplejerske af flere årsager.
For os i Distriktspsykiatrien Maribo af helt
indlysende grunde, som jeg skal forsøge at sætte ord på. Hvis det ikke lykkes, er det udelukkende mine evner til med 500 ord at beskrive
den kompetence og de positive egenskaber,
der knytter sig til Dorte, som er mangelfulde.
I 2008 blev Dorte ansat i Distriktspsykiatrien
Maribo i sin nuværende stilling som psykiatrisk
sygeplejerske. De mange år i teamet har skabt
en kontinuitet for hendes patienter, som giver
dem stabilitet og tryghed i en ofte kaotisk
hverdag. På grund af forskellige geografiske og
demografiske forhold på Lolland foregår mange
af patientkontakterne ude i patienternes hjem.
Dette medvirker til gode, ligeværdig møder og
en unik indsigt i patienternes samlede livssituation. Dorte omtaleraltid sine patienter
med stor respekt og forvalter den tillid hun får
vist til et samarbejde, hvor hun stiller sin viden
til rådighed og hvor beslutninger træffes med
udgangspunkt i patienten og dennes ønsker.
Med sin professionelle og empatiske tilgang
til patienterne er Dorte meget bevidst om netværkets betydning for patienterne. Hun har et
udbredt og tæt samarbejde med både pårørende og kommunale samarbejdspartnere. Findes
der børn i familierne involveres disse og ikke så
sjældent ser og hører vi Dorte kaste sig ud i leg
med patienternes børn, når familiesamtalernes
mere alvorlige del er afsluttet.
Ud over at være primær behandler for ca. 30
patienter, har Dorte mange andre funktioner,
der alle udføres med stort engagement og
entusiasme.
6
Psykiatrisk Sygepleje
Som fast behandler i teamets KRAMS-gruppe
kommer en anden, særlig spidskompetence fra
gymnastikkens verden alle deltagere til gode.
Dorte nænner at udfordre, pulsen skal i vejret.
Men når der er god musik og motiverende
tilråb bliver motionen et meget opløftende og
efterspurgt indslag, som er med til at skabe
glæde og sammenhold i gruppen.
Dorte er også klinisk ansvarlig praktikvejleder
og ses ofte fordybet i vejledningssamtaler med
vores elever og studerende. Alle slutevalueringer indeholder stor tak og ros til deres vejleder
og ofte udtrykkes ønske om at vende tilbage til
psykiatrien efter endt uddannelse.
En tredje funktion er hvervet som psykofysisk træningsinstruktør. Det er en funktion,
som for tiden griber om sig i forbindelse med
øget personaletræning med fokus på konflikthåndtering, nedbringelse af tvang og arbejdsskader.
Som kollega er Dorte meget vellidt. Hun er
opsøgende og reflekterende omkring ny viden
og forskning på området og bringer læring og
udvikling ind i teamet. Dorte er omsorgsfuld
overfor sine kollegaer og holder fast i de gode
traditioner og sociale aspekter. Hun er fast
deltager i festudvalget og nægtede, dengang
nogen foreslog at nedlægge teamets ”brødkasse”!
I travl hverdag, kan det hænde at skrivebordet flyder over og det stresser! Så taler vi om, at
prioritere fra i opgaverne. Dorte svarer altid:
”Det vil jeg overveje, men det bliver ikke
patienterne! Dem vil jeg ikke undvære”.