PsykiatriskSygeplejeMarts2014.pdf Jun. 2014 | Page 36

pointer kan betyde, at meget af den behandlingspraksis der er bedrevet med de bedste intensioner, kan have været lige så skadelig som gavnlig. Myter om Depression Robert Whitakers analyse blev utvetydigt støttet af dagens næste oplægsholder professor og overlæge Peter Gøtzche. I sin seneste bog Dødelig medicin og organiseret kriminalitet har han beskæftiget sig med at analysere medicinalvirksomheder, og deres måde at drive forretning på. Som overskriften utvetydigt markerer er det en kritisk bog, og analysen omfattende af såvel markedsføringen, som de bias der er forbundet med virksomhedernes egne undersøgelser af medicinens virkning. Dagens oplæg tog udgangspunkt i de studier, Gøtzche har fundet om psykofarmakologisk behandling med antidepressiv medicin, og hvordan grundlæggende antagelser omkring depression kom til at fremstå som myter, mere end videnskabeligt beviste sandheder i lyset af de studier, som Gøtzche kunne fremhæve. Myterne er siden præsenteret i en omstridt kronik i Politikken og jeg vil således ikke forsøge at fremlægge dem i deres fulde længde her. Gøtzches argumenter var gode og kunne få mig og en stor del af tilhørerne til at aflive flere grundlæggende antagelser om depression og åbnede således for en god diskussion efterfølgende i salen. Det var ikke en ensidig antipsykiatrisk diskussion, men derimod en velargumenteret manen til forsigtighed og en mulighed for at få øje på andre nuancer. 36 Psykiatrisk Sygepleje Peter Gøtzches vigtigste overordnede budskab var vigtigheden af en radikal større forsigtighed med medicinering. Dette understreget af en tanke om, at vi alle ville være bedre tjent helt uden medicin, fordi den for nuværende administreres for rundhåndet og over alt for lang tid. Hvor den efter Gøtzches mening skal administreres som en absolut sidste udvej, når intet andet har været til nok hjælp. Eller som middel til at hjælpe i akutte situationer med nedtrapning hurtigst muligt. Åben dialog Özlem Cekic opfordrede indledningsvist til at vende blikket ud i verden og være nysgerrige på alternativer. Jeg kan tilslutte mig, at det er sundt at være nysgerrig og ydmyg. Men herfra skal også lyde en opfordring til at vende blikket indad og finde mod til at se kritisk på behandlingen i hverdagen. Patienterne har en viden, som vi har svært ved at forestille os omfanget af, og den er umiddelbart tilgængelig, hvis vi tør spørge og høre efter. Det er ikke nødvendigvis udtryk for paranoia og vrangforestillinger, når vi forklares at medicinen er giftig. Ligesom noget ifølge dagens oplægsholdere kunne tyde på, at det medicinske non compliance-begreb kan være en væsentlig indikatorer for recovery. Dagens afsluttende oplæg blev holdt af Speciallæge Ole Larsen, som i mange år har arbejdet med at gøre arbejdsmetoden Åben Dialog til hverdagspraksis i psykiatrien i Danmark. Oplægget bragte betragtninger på,