Nyt redaktionsmedlem
Lili Bermann
Præsentation af mig:
Jeg er uddannet sygeplejerske i Holbæk i 1981 og har siden taget
specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje samt en master i sundhedsantropologi.
Jeg har været i behandlingspsykiatrien de sidste 19 år og før dette
arbejdet i somatikken og på asylcentre.
Jeg har altid haft en særlig interesse for flygtninge indvandrere
uanset hvilket speciale jeg har været i. Mit store interesse er de
sociale og kulturelle aspekter ved sygdom og sundhed. Fortolkning af
noget som et sygdomssymptom, afhænger i høj grad af hvilke ideer
om sygdom der hersker i den konkrete sociale og kulturelle kontekst.
Jeg har været på studierejse til Egypten for at studere psykiatrien
både i privat og offentligt regi og har også undervist i transkulturel
sygepleje på specialuddannelsen i Region Øst og Nord.
De sidste år har jeg været ansat på Klinik for PTSD og Transkulturel
Psykiatri, en klinik uden sygeplejersker indtil forår 2012. Vi er nu 5 sygeplejersker og mit fokus er aktuelt på udvikling og implementering
af sygeplejen i klinikken.
Brænder du for psykiatrisk sygepleje og faglig formidling?
… i redaktionsgruppen for Psykiatrisk Sygepleje søger vi et nyt medlem!
Vi er en gruppe psykiatriske sygeplejersker, der fire
gange om året mødes en hel dag for at planlægge næste udgave af Psykiatrisk Sygepleje. Mellem redaktionsmøderne består arbejdet blandt andet i at være opsøgende i forhold til skribenter og annoncører, opdatere
og udvikle hjemmesiden, vejlede ved artikelskrivning
eller måske selv skrive en artikel.
Arbejdet i redaktionen er frivilligt og ulønnet. Vi
tilstræber geografisk spredning, så vi har en redaktion,
der repræsenterer hele Danmark. I øjeblikket er vi tre
fra Region Hovedstaden og to fra Region Nordjylland.
Det allervigtigste er dog, at du er engageret i og har en
20
Psykiatrisk Sygepleje
interesse for formidling af den psykiatriske sygepleje.
Lyder redaktionsarbejde som noget for dig, og kan
det forenes med dit arbejde vil vi i redaktionen meget
gerne høre fra dig.
Du er velkommen til at kontakte redaktør Anette Theis
for flere oplysninger om redaktionsarbejdet. Ansøgningsfrist er den 25. april 2014.
Ansøgning sendes elektronisk til:
redaktør Anette Theis på mail:
anette.theis@regionh.dk.