VELKO MMEN
or nogle måneder siden var jeg til et på mange
måder skelsættende foredrag. På det tidspunkt
havde mit første magasin, TRIATLON magasinet,
været ’på gaden’ i et godt stykke tid. En succes,
kunne jeg vist godt kalde det. Flot magasin, glade læsere
– men en noget stram økonomi. Og sådan er det vist at
være iværksætter. Mens jeg til tider trives virkelig godt
med at være selvstændig og iværksætter, så kan det også
give mig ondt i maven. I lang tid inden jeg turde at kaste
mig ud i det, løb jeg således rundt i hamsterhjulet med fast
job, god løn, pensionsopsparing og en konstant følelse af
stress og nedstemthed.
Foredragsholderen satte et eksempel op, som jeg tog til mig og med mig: ’Her har I A, som
drømmer og drømmer, men aldrig gør noget ved det. Her har I B, som drømmer, gør noget ved
det, men mislykkes. Hvem af dem tror I, jeg beundrer mest? B, selvfølgelig’.
Siden den aften og det foredrag har jeg ikke været bange for at mislykkes. For jeg forfølger mine
drømme. Endnu mere nu, hvor I sidder med den første udgave af magasinet PEAK: Og det er ret
sejt, ikk?
Foredragsholderen var naturligvis iværksætteren Michelle Hviid. Og netop hende kan I møde
i dette debutnummer. Her fortæller hun på sin vanlige hudløse facon om pludselig at være
’hjerneskadet’, og hvad det har betydet og betyder for hende at være i god form fysisk. Og det
kan godt være, at højre side i hendes ansigt hænger lidt mere, end det plejer. Men hun er stadig
lige inspirerende.
PEAK er dit magasin om sundhed og træning. En inspiration til at få det maksimale ud af dit liv.
Til at peake. Det fortjener vi alle sammen. Derfor kan du i dette nummer også læse om en transformerende yogarejse, en 30-dages benhård bikram-challenge og om, hvordan du træner dig ud af
stress og kommer i gang med at løbe. Vi har også mødt Lotte Arndal, som er bogaktuel og rigtig
gerne vil have kvinder i gang med at styrketræne.
Velkommen til – vi håber, du vil tage godt imod os.
Mia
Mia L. Rasmussen
Chefredaktør
PE A K si d e 4