BIKR A M YO GA
STRESS I KROPPEN
På sjettedagen tager jeg et morgen/formiddagshold. Idet jeg
træder ind i lokalet, kan jeg
mærke, at noget er anderledes.
Jeg kan dårligt trække vejret,
og luftfugtigheden føles enorm.
Trykkende. Vi starter som vanligt
med pranayama (vejrtræknings-
øvelser). Jeg kan næsten ikke.
Jeg bliver svimmel og får kvalme
og må stoppe op. Det er en instruktør, jeg ikke har prøvet før.
Hun guider meget. Hurtigt. Og
jeg ønsker bare, at hun skal holde
op. Hendes stemme føles som
knive i mit hoved. Sveden hagler af
mig, nærmest som ved høj feber.
Efter fem minutter er jeg totalt
gennemblødt på en måde, jeg ikke
har oplevet de foregående gange.
Instruktøren kigger på mig: ’Er du
OK, Mia?’. Jeg ryster på hovedet
og mærker tårerne presse sig på.
Nej, jeg er ikke OK. Jeg har det
virkelig dårligt. Jeg prøver at være
med, men i nærmest hver eneste
stilling er jeg nødt til at sætte mig
ned. Jeg kan slet ikke holde koncentrationen. Jeg er lidt presset på
andre områder af mit liv lige i øjeblikket, og jeg kan mærke, at den
stress sidder i hver eneste celle af
min krop. Jeg kan slet ikke slippe
den. Hvor jeg i går kunne mærke,
at jeg var blevet meget mere
smidig, føles min krop nu stiv og
umedgørlig. Jeg overvejer, hvordan
jeg slipper ud af lokalet, men bliver
alligevel. Og pludselig er timen slut.
Det føles meget utilfredsstillende,
at det gik så dårligt. Jeg overvejer
at stoppe min challenge, men jeg
kan alligevel mærke noget i min
krop, der glæder sig til at komme
af sted igen. Jeg er ikke en kvitter.
LÆRER MIN KROP AT
KENDE
Og så kommer succesen. Endelig.
PE A K si d e 2 3
Efter mit nederlag har jeg slet ikke
lyst dagen efter, men min mand
tvinger mig. ’Du kan jo ikke teste
en 30-dages challenge og så ikke
være der,’ siger han. Og det har
han jo helt ret i.
Så jeg får trukket mig af sted. I
tasken har jeg mit spritnye tøj fra
Onzie købt hos GoYogi samt min
nye økomåtte og tilhørende håndklæde. Det hjælper en smule, at
udstyret også er i orden.
Det er et lille hold. Luften i lokalet er OK. Og jeg gennemfører
hele klassen uden at skulle sidde
ned en eneste gang.
Det interessante ved en challenge
er, hvor godt jeg lærer min krop at
kende. Det er tydeligt, hvad forskellen fra i går til i dag er: Hvor
tæt på jeg har spist. I går gik der
kun en time fra min morgenmad til
yogaen. Og jeg nåede heller ikke
på toilettet og komme ’af med
noget’. Så min krop har jo brugt
en masse energi på at fordøje og
været tung og træt. Det var den
slet ikke i dag.
Jeg finder desuden ud af, hvorfor
der er gulvtæppe på. I et par af de
stående stillinger skal vi stå på gulvtæppet. Og det udfordrer muskulaturen i benene helt enormt på et
glat gulv.
SYG OG DÅRLIG SAMVITTIGHED
Uge 2. Jeg vågner med kvalme.
Prøver at spise lidt, men kan
næsten ikke. Prøver at komme
på toilettet. Intet virker. Jeg har