Orkester Norden in Musikkens Hus | Page 14

Samlingen 2014 At det var første gang orkester Norden skulle samles i Danmark, i et fantastisk Musikkens Hus, hvor malingen knap var tør endnu, gav naturligvis en ekstra dimension til en hektisk periode, hvor der den ene dag er helt stille, og den næste dag fuldt af liv fra ca. 100 engagerede person­ er fra mere end 10 forskellige lande. Faktorer som over­ natning, bespisning, øvelokaler, program – ja logistik i det hele taget – gav det forholdsvis lille og uprøvede personale nok af udfordringer. Alt fandt gode løsninger takket være en forbilledlig goodwill fra alle involverede. Såvel parterne bag Orkester Norden i Aalborg som personale og samar­ bejdspartnere var indstillet på, at det skulle lykkedes på bedste vis. Kursusindholdet var udfordrende, hårdt, spændende, sjovt og givende. Det høje ambitionsniveau, der er for Orkester Norden, gjorde, at vi allerede dette første år i Danmark var tæt på grænsen for, hvor meget vi kan pres­ se de unge musikere til at yde. De optimale rammer, som Musikkens Hus giver Orkester Nordens musikere, instruk­ tører og personale, i samspil med behagelig overnatning på den anden side af gaden, giver en enkel og sikker logistik uden megen spildtid. Et tæt pakket program udnyttede de unge menneskers kapacitet til det yderste og om end det kostede blod, sved og tårer var tilfredsstillelsen stor, når koncerterne lykkedes så godt som de gjorde. Dette års erfaringer gør, at vi næste år kan lægge et pro­ gram, som giver lidt bedre plads til kammermusik og et en­ kelt åndehul eller to undervejs. 14