Oprindelige folks kultur og identitet | Page 18

FORESTILLEDE FÆLLESSKABER Tilhørsforholdet til en bestemt gruppe kan opstå på baggrund af mange forskellige typer fællesskaber, bl.a. nationale fællesskaber, religiøse fællesskaber eller etniske fællesskaber. Benedict Anderson, en britisk historiker og sociolog (1936-2015), arbejdede med na1 tionalisme, nationer og national identiteter. I hans bog Imagined communities fra 1983 beskriver Anderson hvordan nationer er kulturelle produkter frem for politiske. Anderson kalder dette for forestillede fællesskaber. ”medlemmerne af selv den mindste nation vil aldrig kende de fleste af deres fæller, møde dem eller endsige høre om dem. Alligevel findes i tankerne hos hver enkelt billedet af deres fællesskab”. Benedict Anderson, Forestillede fællesskaber, side 48, 2001 Teorien er, at den moderne nation er baseret på en fornemmelse af samhørighed mellem landsmænd, der aldrig har mødt hinanden, men alligevel har en fornemmelse af, at de tilhører det samme fællesskab. Modsat konkrete fællesskaber, hvor man kender hinandens ansigter og hverdage, så er disse fællesskaber altså forestillede, idet folk aldrig har mødt hinanden. Anderson betegner i særlig grad nationerne som disse forestillede fællesskaber, og fortsætter: ”I sidste instans er det dette broderskab der har gjort det muligt for så mange millioner mennesker gennem de sidste to århundreder ikke så meget at slå ihjel, men at være villige til at dø for sådanne afgrænsede forestillinger” Anderson, Forestillede Fællesskaber, side 50, 200 Det er for Anderson især historiefortællingen, og den fælles religiøse kulturhistorie, som er afgørende for den fælles fortælling og forestilling om et samfunds samhørighed. Med det skal også forstås den historie, som ikke fortælles. Til eksempel, fremførte Anderson i 2005 i forhold til Europa: ”Alle historikere ved, at Danmark engang havde et imperie, at I deltog i slavehandlen og på mere eller mindre godartede måder i handelen med Fjernøsten. Men jeg kan forstå, at det ikke er noget, jeres børn lærer noget om i skolen. I stedet lærer de om dette lille venligtsindede, harmløse land og dets flinke befolkning. Der foregår i Europa en fabrikering af en samlende historiefortælling, der skal udslette den problematiske fortid og skabe et mytologiseret Europa fuldt af flinke mennesker. Nå, men ud af denne flinkhed vokser altså en ondartet tolerance, som meget hurtig slår over i sin egen modsætning". Interview i Dagbladet Information, 23. september 2005 På dansk, Forestillede fællesskaber – refleksioner over nationalismens oprindelse og udbredelse. Roskilde Universitetsforlag, 2001) 1 17