Af Ulrik Aagaard
Sækken med Hiphopperne har holdt release party på Kulturhuset i forbindelse med udgivelsen af vores nye single - Hvis jeg fik et par millioner. Der var også blevet sendt invitationer ud til bosteder og bofællesskaber til arrangementet på Kulturhuset. Vi lavede selv en pressemeddelelse, som blev sendt ud til Danmarks Radio, P4 Fyn, TV2Fyn, Fyens Stiftstidende, og Ugeavisen. Vi fik svar på vores pressemeddelelse fra P4 Fyn. Brian, Peter, Jannik og Carina var ovre hos P4 Fyn for at lave et interview med Amos Bendix. Amos Bendix havde lavet nogle spørgsmål omkring musikgruppen og hvilken musik, vi stod for, og om, hvad vores fremtidsplaner med gruppen var. Peter og Brian havde taget en cd med Sækken med Hiphopperne med til Amos Bendix, som tak for besøget hos P4 Fyn. De eneste tre, som ikke havde svaret på vores henvendelser, var TV-2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Ugeavisen, da de tre ikke havde nået at melde tilbage til os. På Kulturhuset spillede vi vores nye cd og der var mange mennesker på Kulturhuset den aften. Vi havde taget nogle cd’er med på Kulturhuset, som vi meget hurtigt fik udsolgt.
38