Odenseværkstedernes avis nr.2 2013 | Page 37

Af Ulrik Aagaard. Foto Torben Markvardsen Jeg har lavet et interview med Maria Kingo, som er studerende i Kunst på Skovgården. Maria har arrangeret et kursus med titlen: Hvordan man er en god kæreste. Hvorfor ville du arrangere et kærestekursus? Det ville jeg, fordi jeg synes, at det kunne være en god ide. Jeg har set at der nogle af medarbejderne, som ikke kan finde ud af at være kærester og blive kærester. Jeg synes, det var lidt vigtigt at få sat fokus på at få talt om dét at være kærester og hvordan man er som kæreste. Der er mange, der godt kan blive lidt uvenner, så derfor synes jeg, at det var vigtigt at få holdt sådan et kursus. Hvad er baggrunden for kurset? Det er, at jeg har oplevet en del mennesker eller medarbejdere, der har været lidt uvenner over, at de ikke kunne finde ud af at det. Så var den ene kæreste med den anden og en anden grund var, at der var mange andre, der godt kunne tænke sig at få en kæreste, men ikke vidste hvordan, man fik en kæreste. Hvad får deltagerne ud af kurset? Deltagerne får det ud af det, at man skal sidde i et lille intimt forhold og tale om det at være kærester og få lidt viden fra andre, der har fået sig en kæreste Der er andre, der snakker om hvordan, det er at være kærester og får nogle gode idéer til at være en god kæreste. Hvem fik idéen til kurset? Det fik jeg sammen med min praktikvejleder Ninna. Ninna og jeg talte om, at nu gik det skævt for nogle kærestepar igen. Vi tog kontakt til Karin Thygesen ovre på Bregnevej, fordi hun er rigtig god til at formidle videre. Hun kommer også igen, hvor vi fortsætter med kærestekursus for medarbejderne. 36