Skrevet af Anja Marie Lauesen
Indledning: I forbindelse med artikelserien VORES HISTORIE har jeg lavet et interview med rehabiliteringschef Ulla Hetebrügge fra Odense kommunes Handicapområde Hvad var det, der satte normaliseringen af Anja Lauesen og Ulla Hetebrügge handicappede og udviklingshæmmede i gang? Det var en del af det, man kalder tidsånden, der havde jo været lovgivning for handicappede, som ikke svarede til lovgivningen for resten af befolkningen. Det fik man øje på op gennem 70’erne. På det tidspunkt sagde man, at de handicappede skulle have deres egen pension, og at de selv kunne administrere resten, når alt det faste var betalt. Det var i stedet for at udbetale lommepenge til voksne mennesker. Det var den lovgivning, der sagde, at når man var fyldt 18 år, så var man juridisk voksen og myndig, og det skulle gælde alle befolkningsgrupper. Hvad var tanken bag at normalisere forholdene for handicappede og udviklingshæmmede? Det var det, at der ikke skulle være forskel på handicappede og andre befolkningsgrupper. Når man var fyldt 18 år, var man juridisk myndig og skulle have samme muligheder som andre befolkningsgrupper. Man skulle have sin pension som indtægt, ligesom andre har deres løn som deres indtægt. Ligestillingen voksede også, da der kom regler for magtanvendelse, man kunne ikke bare blive flyttet fra sit hjem, hvis man ikke selv ønskede det. Hvilke tiltag blev der taget i 1980 for at forbedre forholdene for handicappede og udviklingshæmmede? I 1980 var loven om særforsorg, som det hed den gang, blevet ophævet. Og det gjorde jo, at man ikke længere mente, at det var hensigtsmæssigt at lade voksne mennesker bo på de her store anstalter. Man fandt ud af, at det var mere værdigt, og måske mere ligeværdigt, at lade voksne udviklingshæmmede mennesker bo ude i det ”almindelige” samfund på lige vilkår som andre. Og så begyndte man at lave bofællesskaber ude i kommunerne, hvor jeg selv var med til at starte det første bofællesskab her i Odense kommune. Det var en villa ude i Korup, hvor der boede fem sammen, som en lille familie. De boformer er vi ved at nedlægge nu, fordi vi synes, at der er andre boformer, som i dag er mere tidssvarende. Hvem satte fokus på at forbedre forholdene for handicappede og udviklingshæmmede? Det var der mange, der gjorde, og samtidig, så det var noget, der kom fokus på. Fra politisk hold var der en vilje til at lave en lovgivning, som passede til de ideer, der var ude i samfundet blandt pårørende til de handicappede og interesseorganisationer som f.eks. LEV. Og alle os, der har arbejdet professionelt med området, som havde tanker om, at det her ikke var i orden, vi skulle noget andet og noget, der var mere ligeværdigt - det bakkede politikerne op og fik lavet lovgivning, som var mere tidssvarende. 23