Odenseværkstedernes avis nr.2 2013 | Page 12

Af sportsjournalist Kenneth Nielsen 2013 blev aldrig OB’s sæson med de sløje resultater, der resulterede i en tiende plads. Den eneste sejr, Troels Bæks mandskab fik, var påskedag, hvor de hjemme besejrede AC Horsens 2-0. Ellers var det nederlag på nederlag. OB startede sæsonen 2012- 2013 helt fantastisk og de spillede rigtig godt. De lå nummer 3 i vinterpausen efter en god efterårssæson 2012. Deres sportsdirektør Poul Hansen stoppede i vinterpausen, derfra gik det ned ad bakke med OB’s resultater. Det blev som ventet FCK, der blev danske mestre. Med triumfen er det tiende gang, de vinder. Med mesterskabet har klubben kvalificeret sig til gruppespillet i CHAMPIONS LEAGUE. Andenpladsen gik til FC Nordsjælland, medens Randers FC sikrede sig bronzemedaljerne. For Brøndbys vedkommende var forårssæsonen 2013 en fiasko både økonomisk og resultatmæssigt, når man tænker på hvilke titler, de vandt i midten af 80’erne og 90’erne. Siden da er det kun gået en vej ned ad bakke. Med resultatet rykker AC Horsens og Silkeborg ned i første division, mens Superligaen får selskab af FC Vestsjælland og Viborg. Det bliver spændende om Troels Bæks mandskab får et bedre resultat i sæsonen 2013 og 2014. I forårssæsonen 2013 fik klubben ny sportsdirektør, det er Jesper Hansen, der kommer fra Horsens. Han har samme navn som FC Nordsjællands målmand. Mandag den tyvende maj 2. Pinsedag blev trettende og sidste runde færdigspillet. Jeg så de fleste af OB’s kampe, og specielt i forårssæsonen var deres kampe kedelige. 11