Nyt fra Odense værkstederne Oktober 2014 | Seite 43

Så forhørte jeg mig om hvem, der bor på Munkehatten? Hun fortalte, at de beboere, som bor på Munkehatten, har meget brug for omsorg og pleje, men at de på mange andre måder fungerer som andre mennesker. Så ville jeg vide hvordan, en typisk dagligdag på Munkehatten foregår? På det spørgsmål blev der svaret, at dagligdagen foregår ligesom andre menneskers. Man bliver som beboer hjulpet op, bliver vasket og får tøj på, derefter spises der morgenmad og beboeren køres på enten Skovgården, Camillagården eller over i aktivitetscentret, hvor man så er enten en halv eller hel dag, så kommer man hjem om eftermiddagen og snakker om hvordan, dagen er gået. Resten af eftermiddagen kan man som beboer være enten i sin lejlighed eller i fællesrummene. Næste spørgsmål gik på hvor mange og hvilke personalegrupper, der er ansat på Munkehatten? Der er ansat 120 medarbejdere. Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, fysioterapeuter og ergoterapeuter, køkken- og rengøringsassistenter, pedeller, en serviceassistent, kontorpersonale, afdelingsleder, souschef og rehabiliteringsleder. Så forhørte jeg mig om hvilke velfærdsteknologier, de havde, og hvordan de blev brugt i dagligdagen? De er testcenter for velfærdsteknologi, så de får mange ting ind, som de skal teste og prøve, hvordan de virker. F.eks. har de en elevator, som kan køre op og ned, uden at man skal trykke på nogle knapper. I lejlighederne er der liftsystemer, desuden er der på badeværelserne en speciel vask, således at man kan sidde på toilettet og ikke behøver at rejse sig, døre som går op af sig selv, alamsystem som gør, at man kan kalde på hjælp, robotstøvsugere, seng hvor man ved egen hjælp kan rejse sig og komme på badeværelse eller hvad man nu skal. De har også 2 lejligheder, hvor alt er stemmestyret. Spiserobotter, tablets i hver lejlighed, som beboerne bruger til at informere andre eller blive informeret, f.eks. bestilling af aftensmad, så de har rigtig meget teknologi på Munkehatten. Hvordan fremtiden for Munkehatten ser ud? Hun synes, fremtiden ser lys og spændende ud, da det er et fantastisk sted at bo, når man nu har så meget brug for hjælp. Så hun synes det er et godt sted, og beboerne er også glade for at bo der. Så sagde jeg tak til Annette B. Larsen, fordi hun havde tid og lyst til at svare på mine skarpe spørgsmål, og Søren og jeg tog tilbage til Skovgården.   43