Nyt fra Odense værkstederne Oktober 2014 | Página 33

Af Mette og Michael med sek. hjælp Jeg hedder Mette Winther, og jeg er beskæftiget hos Firkløverne på Skovgården. Jeg har været på Fanø i sommerferien. Jeg var sammen med min far, mor, niece Emma og nevø Alexsander. Vi boede i et dejligt stort sommerhus ved Rindby Strand. Den første dag var vi kørt ned på stranden, men lige pludselig sad vi fast i sandet, heldigvis kom der 2 mænd og hjalp med at skubbe os fri. Den anden dag var vi ude og gå en lang tur, vi fik en dejlig stor is, og Emma og Alexsander legede på en stor legeplads. Vi var ved stranden 2 gange og bade, den anden gang var jeg også i vandet, jeg lånte Emmas store badering, og der var store bølger, men det var rigtig dejligt. Farfar, Emma og Alexsander fløj med drage nede på stranden. Vi var på en stor skovlegeplads, hvor Emma og Alexsander rigtig kunne boltre sig. Der var mange forskellige dyr udskåret i træ. Vi var ude og spise to gange, den første gang fik jeg fiskefilet med pommes og anden gang fik jeg pizza. Vi var også i heksens have, hvor vi fik nogle dejlige, store pandekager og caffe latte. Ved sommerhuset så vi harer hver dag, når de sad ude i haven og spiste græs, der var også rådyr to gange i haven. Fanø er en ø og for at komme derover, skal man sejle fra Esbjerg, men det tager kun 12 minutter. Det har været en rigtig god ferie, men nu glæder jeg mig til at møde mine venner igen.   33