Nyt fra Odense værkstederne Oktober 2014 | Página 23
Processen startede med, at vi i F.U.F. fik at
vide, at vi skulle til at have frivillige på Odense
Værkstederne. Vi fik en god snak om, hvad
frivillige ude fra kunne bidrage med, og vendte
så bøtten på hovedet og snakkede om, hvad vi
selv kan bidrage med som frivillige ud af huset.
Vi er nu en lille gruppe, Else Larsen, Joan
Rasmussen fra Camillagården. Anja Marie
Lauesen, Carl Albert Nielsen og Hanne
Knudsen fra Skovgården, der hver tirsdag
formiddag fra kl. 10 -12 er på besøg på
Korsløkkehavens Plejecenter. Her står den på
hygge!
Når vi er på besøg på Korsløkkehavens Plejecenter, er der hver gang en til fire stykker,
der får sig et slag yatzy, mens der småsnakkes. Der bliver hver gang serveret kaffe/te
samt vand og saft.
Vi tager også gerne en sang eller to,
ofte bliver det til flere.
Selv om det er frivilligt og uden løn,
får vi en masse ud af det. Fx en god
oplevelse sammen med de ældre, en
god snak, og der er god tid.
Plejehjemmet har en besøgshund om
tirsdagen, som vi også har mulighed
for at ”snakke” og nusse med. Der er
en anden form for ro, end vi er vant til.
De ældre er også gode til at fortælle
små historier om sangene eller deres
liv.
Til sidst vil vi opfordre andre til at være frivillige sammen med os.
23