Nyt fra Assisi-Kredsen nr 98 - februar 2019 | Page 18

Le Celle På forårsturen er der planlagt en udflugt til den gamle etru- skiske by Cortona, hvor der bl.a. bliver mulighed for at se billeder af Fra Angelico. Men vi skal også besøge det gamle franciskanske eremitbo Le Celle kort udenfor byen. Le Celle er et franciskansk kloster/eremitbo fem kilometer fra den toskanske by Cor- tona. Her byggede Frans sammen med nogle af sine brødre i 1211 de første ni celler til eremitboet, og de har lige siden givet navn til stedet Le Celle, cellerne. Før Frans var der på stedet kun enkelte eremithytter og bondehuse, samt et kapel bygget under longobardernes invasion (fra 568) og indviet til ærkeenglen Mikael. Dette betragtes som det sted, hvor Frans i maj 1226 dikterede sit testamente fire må- neder før sin død. I 1229 trak broder Elias sig tilbage til Le Celle, og stod for en ræk- ke forbedringer og restaureringer dér . Broder Elias var ordenens leder ved Frans’ død og den, der var initiativtager til den store basilika, som skulle rumme Frans’ grav. Hans byggearbejder i Le Celle var af en langt mere ydmyg stil og mere ”francis- kansk”. Han har indrettet et kapel i et rum, der tidligere var brødrenes sovesal. Bag det er der den celle, hvor Frans boede under sine ophold der. De mure, som stammer tilbage til broder Elias, er rå og solide, og der er otte små rum store nok til at rumme en seng, et bord og en stol, de møbler, som Frans selv fore- skrev som de essentielle i et franciskansk eremitbo, hvor det drejede sig om at leve et kontemplativt liv. Efter broder Elias’ død i Cortona i 1253, blev den franciskanske orden splittet gen- nem opdelinger i grupper med forskelligt syn på, hvad et liv i Frans’ ånd indebar. Le Celle blev beboet af spiritualer, de franciskanske ”strammere” indtil 1353, hvor pave Johannes XXII ekskommunicerede dem. Le Celle stod så forladt indtil 1537, hvor biskoppen af Cortona overlod stedet til en nyoprettet gren af franciskanerne, kapuci- nerne. Kapucinerne har udvidet stedet og i 1634 byggede de et nyt kapel i stedet for det gamle St. Mikael-kapel. Det nye blev indviet til Antonius af Padova og er i den sim- ple og uprætentiøse kapucinske byggestil. - gbp 18